HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



08.09.2014
VEB tabte 2-4 til Værløse - men flere fine præstationer

Trods flere opløftende præstationer tabte VEB 2-4 til Værløse i sæsonpremieren. Peter Mikkelsen i anden herresingle og Eva Lee og Paula Lynn Obanana i damedouble sørgede for VEB's to sejre - desværre ved stillingen 4-0 til hjemmeholdet.

Opgøret begyndte lovende for VEB, idet holdets nye finske spiller, Ville Lång, overraskende vandt 11-9 i første sæt over VM-bronzevinderen Viktor Axelsen. Optimismen steg yderligere, da Martin Kragh/Stasa Poznanovic vandt 11-5 i andet sæt. Desværre trak Værløse trods alt det længste strå i begge disse kampe, så stillingen var 2-0 efter første runde. 


Nu var kravet en sejr til Zvonimir Hölbing/Zvonimir Durkinjak over Nikolaj Overgaard/Rene Mattisson. Helt som ventet udviklede herredoublen sig til en tæt affære, men det gik ikke, som VEB håbede. I tredje sæt førte VEB blandt andet 5-2, men de to kroater tabte 9-11, 9-11, 8-11.

Nede med 0-3 lignede det en hurtig afgørelse, for Anna Thea Madsen var kæmpe favorit i damesingle mod VEB's unge kroatiske spiller, Katarina Galenic. VEB-spilleren vandt dog første sæt med 12-10, inden hun tabte 7-11, 6-11 og 9-11. Men under alle omstændigheder en meget lovende præstation af Katarina Galenic.

Mens hjemmeholdet begyndte at drømme om en 6-0 sejr i sæsonpremieren, viste gæsterne fra Skagen/Frederikshavn høj moral og reducerede til slutresultatet 2-4. Peter Mikkelsen vandt i tre sæt over Mikkel Mikkelsen, mens Eva Lee og Paula Lynn Obanana sejrede i fire sæt. Hatten af for de to amerikanere, som søndag aften stadig befandt sig i Guatemala, hvor de sammen triumferede i damedouble i Huawei Guatemala International - og Eva Lee strøg endvidere til tops i mixeddouble. Efter finalerne gik turen direkte til København via London. Søvn blev det ikke rigtigt til. Det må de klare i de kommende dage i Skagen.

MD:
Anders Kristiansen/Mai Surrow - Martin Kragh/Stasa Poznanovic (Kroatien): 11-7, 5-11, 11-9, 11-7.

1. HS:
Viktor Axelsen - Ville Lång (Finland): 9-11, 11-8, 11-7, 11-6.

HD:
Nikolaj Overgaard/Rene Mattisson - Zvonimir Hölbing/Zvonimir Durkinjak (begge Kroatien): 11-9, 11-9, 11-8.

DS:
Anna Thea Madsen - Katarina Galenic (Kroatien): 10-12, 11-7, 11-6, 11-9.

2. HS:
Mikkel Mikkelsen - Peter Mikkelsen: 7-11, 8-11, 9-11.

DD:
Emma Wengberg/Julie Finne-Ipsen - Eva Lee/Paula Lynn Obanana (begge USA): 11-9, 9-11, 7-11, 5-11.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen