HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



16.09.2014
VEB fejrede 4-2 sejr over Højbjerg med klynge og selfie

Sæsonens første hjemmekamp udviklede sig til en forrygende oplevelse for de 220 tilskuere i Arena Nord. De var vidner til et VEB-hold, som var tæt på at komme bagud 1-3, men endte med at vinde 4-2.

Formand Jan R. Jensen har tidligere udtalt, at VEB's hold i år består af spillere, som er klar til at give deres højre arm for succes i Badmintonligaen, og allerede i aften visterne spillerne en herlig moral og indstilling.

Som så mange gange før var det Peter Mikkelsen, som slog til, da gæsterne fra Aarhus for alvor havde VEB på krogen. "Borgmesteren" var nede med 1-2 i sæt (der spilles i år bedst af 5 sæt til 11) i opgøret mod 17-årige Rasmus Gemke, som klogt forsøgte at holde bolden i gang. Den 32-årige VEB-spillers fightervilje og rutine betød dog, at han vandt 11-8 og 11-5 i de to sidste sæt. Og jo, Mikkelsen var meget træt bagefter.

Dermed var stillingen 2-2 inden de to afgørende kampe, hvor damedoublen med Paula Lynn Obanana og Stasa Poznanovic først sejrede med 11-8, 11-5 og 11-9. Det var vidunderligt at opleve, hvordan kroaten og amerikaneren hele tiden kunne høres på banen. Den slags smitter af på resten af holdet og publikum. 

Dermed var vejen banet for, at Ville Lång i sin hjemmebanedebut kunne blive matchvinder. Og det blev den 29-årige finne med det store vikinge-fuldskæg. Han cruisede sig igennem de to første sæt, som han vandt 11-6, 11-4 over Morten Brødbæk. Herefter opgav Højbjerg-spilleren - tilsyneladende med rygproblemer.

4-2 sejren var en kendsgerning, og det fejrede spillerne med klynge, store smil og selfies til Facebook og andre sociale medier. Herligt at opleve, hvordan spillerne reagerede i denne situation.

Det begyndte også perfekt for VEB. Den 31-årige portugiser Telma Santos vandt overraskende i fire sæt over Michelle Chan. Cifrene var 15-13, 4-11, 11-8, 11-6. Telma Santos ankom til Skagen sent søndag og var allerede tirsdag morgen meget nervøs. Uroen i maven blev ikke mindre af, at der sad 220 tilskuere og kiggede på hende. Hatten af for Telma Santos, som med sin sejr gav hjemmeholdet en drømmeåbning.

Desværre skuffede Eva Lee og Martin Kragh i mixeddouble. De tabte i fem sæt til Nanna Vestergaard og Martin Faaborg (8-11 i femte sæt). Især VEB's spillende træner, Martin Kragh, ramte ikke niveauet i aften.

Højbjerg bragte sig foran 2-1 ved også at vinde herredoublen. Zvonimir Durkinjak og Zvonimir Hölbling tabte for anden kamp i træk. 8-11, 8-11, 11-8, 9-11 endte kampen mod Jakob Staal og Mathias Bay-Smidt. Set med VEB-øjne har to gange Zvonimir slet ikke levet op til forventningerne i de to første kampe. De trænger til kamptræning, og heldigvis skal de nu ud til et par internationale turneringer sammen.

VEB's næste kamp er mandag 29. september ude mod Solrød. Derefter venter de danske mestre fra Team Skælskør/Slagelse på hjemmebane - det er tirsdag 7. oktober.

Se alle resultater fra kampen her.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen