HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



29.10.2018
Tredje sejr i træk til VEB - vandt 5-1 i Gentofte

Vendsyssel Elite Badminton er efter aftenens kampe det eneste hold med maksimumpoint i Badmintonligaen. VEB sikrede sig efter en noget nervøs åbning på kampen en 5-1-sejr og alle tre point i Gentofte, mens Skovshoved tabte med 2-4 i topopgøret mod Team Skælskør/Slagelse.

VEB tog til Gentofte velvidende, at holdet havde tabt sine tre seneste udekampe i den småtriste, men historiske badmintonhal nord for København. Det var spillerne opsatte på at revanchere. Ikke mindst efter at have læst hjemmeholdets optakt til kampen.

"Team Europe" blev VEB kaldt af formanden for elitesportsudvalget i Gentofte, Christopher Bruun Jensen. Han mente det ikke pænt. "Nu er det frit for hvert hold at købe de spillere, som man har lyst til. Vendsyssel har de sidste mange sæsoner valgt en model med hovedsageligt udenlandske spillere på holdet. Jeg håber aldrig, at vi i Gentofte vælger en løsning som den, man har valgt i Vendsyssel", skrev Gentofte-lederen på klubbens Facebook, hvor han også betegnede VEB-spillerne for "middelmådige europæere".

Det er langt fra første gang, at vi oplever denne kritik. Vi minder lige om, at de danske elitespillere er samlet i Aarhus og Brøndby. Hvad ville Gentofte gøre, hvis det nærmeste træningscenter i forhold til Gentofte lå i Fredericia? Det er den afstand, som vi har til Aarhus.

Vi har forsøgt at hente danske topspillere til klubben. De vil alligevel ikke, når det kommer til realitetsforhandlinger. Nu har vi fundet en gruppe af spillere, som værdsætter Vendsyssel og kampene i Badmintonligaen. De bor samlet set i Skagen cirka halvanden måned om året. Og de stortrives.

De tager rundt og træner ungdomsspillere i andre nordjyske klubber. De bidrager til, at flere klubber i Vendsyssel oplever en tilgang af spillere i disse år. Moderklubberne i VEB fik i den forgangne sæson rekordmange nye elitespillere.

Stop nu det pjat, Gentofte og andre kritikere af "Team Europe".

Men tilbage til aftenens kamp.

Hollænderne Cheryl Seinen og Robin Tabeling var langt ude tovene i åbningskampen mod Gitte Haxen og Scott Evans. Gentofte-parret vandt første sæt med 21-17 og førte længe i andet sæt, inden VEB-parret fik stoppet lavinen af nemme fejl og vandt de to sidste sæt med 21-16, 21-9.

- De var låst fast, men fik det heldigvis vendt og viste deres klasse, siger VEB-træner Casper Lund.

Herefter tabte Victor Svendsen i tre sæt til Mads Christophersen. 21-18, 17-21, 16-21 tabte "Viggo", som tydeligvis ikke har fundet opskriften på sejr over den høje Gentofte-spillere.

Beiwen Zhang bragte VEB foran 2-1 med en klassisk Beiwen-sejr. Hun ydede akkurat det nødvendige i opgøret mod en udmærket spillende Line Christophersen. Der var flere fine dueller. 21-17, 21-17 vandt amerikaneren.

Gentofte havde helt sikkert sat næsen op efter sejr i herredouble, men efter en tæt åbning var Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak et par klasser bedre end Frederik Colberg og Oliver Babic. 21-16, 21-12 vandt det hollandsk-kroatiske par.

- De spillede ikke prangende, men havde styr på det, udtaler VEB's anden træner, Allan Kolbro Nielsen.

Med cifrene 21-10, 21-12 sikrede Clara Nistad og Kirsty Gilmour VEB alle tre point, og Raul Must satte prikken over i'et på en dejlig VEB-aften i Gentofte med en sejr på 21-18, 12-21, 21-9 over Joshua Eipe.

- Kirsty synes, det var sjovt at spille damedouble. Vi kunne mærke, at hun virkelig ville det, siger Casper Lund, der også med stor tilfredshed noterer, at Raul Must har vundet alle sine kampe for VEB i denne sæson, hvor det ellers kniber i de internationale turneringer.

5-1 til VEB, hvis kampscore nu lyder på 16-2. Vi er noteret for maksimumpoint ni. Det er ét mere end Team Skælskør-Slagelse på andenpladsen. Netop de to hold mødes i næste runde, tirsdag 27. november i Arena Nord i Frederikshavn.

Til Badminton Danmark: Nu har vi to år i træk mødt Gentofte på udebane, og det er tredje gang i træk, at vi spiller en indbyrdes kamp i GBK-Hallen. Næste gang er det Gentoftes tur til at komme til Frederikshavn.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen