28.01.2008
Kort til oplevelser i Frederikshavn
Med Frederikshavn som værtsby ved DM i badminton har Frederikshavn Kommune sat alle kræfter ind på at give såvel gæster som fastboende borgere en god oplevelse.
Som ét af mange tiltag i forbindelse med DM har Frederikshavn Kommune produceret en velkomstfolder, der deles ud i Arena Nord under DM.
Ud over at fortælle lidt om byen og kommunen, indeholder folderen et kort over Frederikshavn, hvor der ikke er langt til spændende oplevelser i DM-dagene.
Frederikshavn Kommune har valgt at henvise til seks forskellige attraktioner i lokalområdet. Det er:
* Bangsbo Fort, hvor publikum, ved hjælp af avanceret 3D-teknologi, kan få en autentisk oplevelse af et forhør i krigstiden
* Ambitionsfabrikken, som er et unikt, kommunalt udviklingsprojekt for og med unge
* Kommunens væksthus, hvor palmerne fra Palmestranden overvintrer
* Frederikshavn Havn
* Gågaden
* Musiklegepladsen
De tre førstnævnte steder holder ekstraordinært åbent i anledning af DM, og her er gratis adgang. De øvrige steder kan man selv bevæge sig ud at kigge på.
Åbningstider:
Ambitionsfabrikken, Skolegade 6, 2. sal søndag fra kl. 09.30 - 11.00
- her kan man møde tre af de unge der har været med på ambitionsfabrikken og se den fantastiske spændende lejlighed, de unge har indrettet.
Væksthuset, Brønderslevvej 20 - søndag fra 09.30 - 11.00
- her kan man se, hvor palmerne overvintrer.
Bangsbo Fort, Understedvej 21 - søndag fra 09.30 - 13.00 Her kan man få en autentisk historisk oplevelse, hvor man kan blive en del af et forhør anno 1945.