Bold- og tøjsponsor |
|
|
|
Facebook |
|
|
|
|
|
02.12.2011
VEB sikrer sig tredjepladsen trods nederlag til Værløse
VEB tabte fredag aften med 2-4 på hjemmebane til Værløse. Det var vendelboernes første nederlag på hjemmebane i denne sæson, men VEB sikrede sig alligevel tredjepladsen i grundspillet - holdets bedste placering nogensinde.
- Og det vælger jeg at fokusere på i aften. Det er flot, at vi slutter på tredjepladsen og dermed som minimum har hjemmebanefordel i kvartfinalen, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.
VEB kom bagud med 0-3 i opgøret mod Værløse. Kristina Weesgaard og sæsondebutanten Rune Dyhr tabte 14-21, 12-21 til Karina Sørensen og René Mattison efter en præstation, som - trods alt - var under middel.
Værløse øgede til 2-0 efter en i perioder velspillet herredouble, hvor Anders Kristiansen og Rasmus Mangor besejrede Nikolal Overgaard og Zvonimir Durkinjak med 21-16, 21-15.
Det var Værløse-parrets femte sejr ud af lige så mange mulige. Zvonimir Durkinjak og Nikolaj Overgaard havde vundet deres seneste fire doubler sammen, men i dag var sjællænderne skarpere og vandt fortjent.
- Det bedste par, jeg hidtil har spillet mod i Ligaen. De spillede hurtigere, end jeg er vant til, siger Zvonimir Durkinjak.
I damesingle vandt Tine Baun 21-10, 15-21, 21-16 over Yao Jie. Tine Baun spillede fantastisk i første sæt, hvor hun piskede Yao Jie rundt i alle verdenshjørner. VEB's ubesejrede damesingle kæmpede sig flot ind i kampen og vandt andet sæt. I tredje sæt var Yao Jie bagud med 10-15, men udlignede til 15-15. Herefter var hun uheldig med et par bolde, som lige akkurat landede på den - for Værløse - rigtige side af stregen.
- Ærgerligt for Yao Jie, for hun havde Tina, hvor hun ønskede. Desværre fik Yai Jie ikke lagt det nødvendige pres på Tine i baghåndssiden til sidst, vurderer Peter R. Jensen.
Peter Mikkelsen reducerede til 1-3 med en sikker sejr på 21-12, 21-18 over Emil Vind. Det var Peters ottende sejr i otte kampe.
- Statistikken taler for sig selv, smiler VEB's sportschef.
Det bliver spændende at se, hvordan Peter Mikkelsen klarer sig i grundspillets sidste kamp mod Christian Lind. Det bliver givetvis sæsonens største udfordring.
Eric Pang øgede spændingen i holdkampen, da han knuste sin onde ånd, Kasper Ipsen, med hele 21-10, 21-9. De omkring 200 tilskuere i Arena Nord frygtede ellers det værste, da Pang vred om på foden ved stillingen 17-9 i andet sæt.
VEB's hollænder spillede skidt i tirsdags mod Flemming Qauch, skuffede ugen inden i Norge og var i store problemer i den seneste hjemmekamp. Sportschef Peter R. Jensen havde derfor brugt mange ressourcer på at få Eric Pang klar mentalt til aftenens kamp. Og det arbejde gav pote. Eric Pang var på mærkerne, spillede offensivt og styrede spillet totalt. Flot, flot arbejde.
Nu var det til Lena Frier og Camilla Sørensen at sikre et Golden Set. Vi havde dem som favoritter mod Maria Helsbøl og Tinna Helgadottir, men efter et neglebidende første sæt, som Værløse-parret vandt 27-25 efter syv sætbolde (ingen til VEB!), fusede kampen ud i andet sæt, som Værløse vandt 21-15.
- Lena og Camilla har problemer med at afgøre boldene, så her må vi gang med at finde nogle løsninger, lyder det fra Peter R. Jensen.
VEB afslutter grundspillet 17. januar ude mod Skovshoved. Uanset resultatet slutter VEB på tredjepladsen i grundspillet. "Skovserne" skal derimod vinde, hvis de vil op på fjerdepladsen, men det kræver samtidig, at især Værløse dummer sig hjemme mod Lillerød.
Se billeder fra kampen på Facebook.
|
|
|
Grundspil - 2024/2025 Tirsdag 3. september Værløse - VEB: 2-7
Torsdag 5. september VEB - RSL Odense OBK: 7-2
Tirsdag 24. september Aalborg Triton - VEB: 0-9
Tirsdag 5. november Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4
Torsdag 7. november VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0
Tirsdag 26. november VEB - Skovshoved: 4-5
Fredag 29. november Hvidovre - VEB: 2-7
Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord VEB - Gentofte
Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter Solrød Strand - VEB
|
|