HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.10.2009
Mollys første hjemmekamp for VEB

26-årige Simon Mollyhus blev inden denne sæson hentet til VEB fra Værløse. Molly blev desværre alvorligt skadet under All England i marts. Han gik derfor glip af de første par kampe i Badmintonligaen, men debuterede i den sorte VEB-trøje for fem dage siden i Århus.

Vi har talt med Molly som optakt til mandagens hjemmekamp mod Nordsjælland.

Du blev skadet under All England, men blev først opereret en måned senere. Hvad skete der lige? Og hvorfor blev det lidt mere kompliceret end nødvendigt?
Jeg blev kørt til hospitalet lige efter, skaden var sket, da vi var bange for, min fod var brækket. Røntgenbilledet viste, at intet var brækket, og man formodede, alt var ok - ud over en kraftig forstuvning. Jeg gik i to-tre uger og brokkede mig over, der var noget galt. Jeg fik nogle andre fysioterapeuter til at kigge på det. Kort efter fik jeg en MR scanning, der viste, at jeg havde et brud på skinnebenet. Derfra gik alt hurtigt og godt. Nu var det  ”kun” 6-12 måneder ude, alt genoptræningen, og 9 uger på krykker, der skulle sluges. 

Du spillede din første turneringskamp tirsdag aften i Århus. Hvor klar er du?
Jeg er cirka 70 procent klar. Jeg spiller ok i perioder, men form, boldføling og koncentration i længere tid halter. Dog mærker jeg store fremskridt dag fra dag, og min spillelyst er helt i top. Jeg nød virkelig at spille i tirsdags og føler mig klar til at give VEB en hjemmesejr mod Nordsjælland.

Hvordan var det at spille sammen med Robert Blair, som du jo er makker med igen mod Nordsjælland?
Det var en god fornemmelse. Vi har en god kemi og kommunikerer godt. Vi mangler dog begge speed i benene og nogle taktiske ting, der skal på plads.

Du bor i Hellerup og har tidligere spillet i Skovshoved og Værløse. Hvordan føles det at repræsentere VEB?
Jeg har været rigtig glad for mit skifte til VEB. Jeg har altid godt kunne lide Peter R., som virkelig gør meget for VEB og Ligaen. Han har nogle gode visioner. Kemien på holdet er rigtig god, også selv om vi har haft en lidt dum start. Jeg har slet ikke været i tvivl om skiftet til VEB og glæder mig til at fighte 100 procent for holdet.

Du skal internationalt fremover danne par med Rasmus Bonde fra Århus Elite Badminton i stedet for din mangeårige Værløse-makker Anders Kristiansen. Hvilke forventninger har du? Hvad er jeres mål?
Jeg er rigtig positiv over for min nye makker. Han er en dygtig spiller og har et kæmpe potentiale. Han træner vildt godt og er fuld af energi. Det er dejligt at komme tilbage og få så meget hjælp. Jeg er glad for, han har været så tålmodig med mig. Kemien er god, og spillemæssigt synes jeg, vi står godt til hinanden. Vi har masser af ting at bygge på.

Heroppe er du kendt som manden med tørklædet/pandebånd, og du knytter gerne næven inde på banen. Bliver det også den stil, du vil praktisere i VEB?
Ja, helt sikkert. Det er den person, jeg er, og det vil jeg ikke ændre.

Sæsonstarten har budt på mange udfordringer i VEB-regi. Hvilken placering er realistisk at opnå i grundspillet, hvor der kun resterer tre runder efter aftenens kampe?
Jeg tror på, vi kan nå at fiske 6-8 point sammen, og så må vi se, hvad det rækker til.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen