HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



12.06.2020
Dansk topspiller skifter fra Greve til VEB

Vendsyssel Elite Badminton har sikret sig tilgang af Badmintonligaens mest vindende spiller de seneste tre sæsoner. 26-årige Mathias Christiansen skifter fra Greve til VEB. Det ligner indtil videre ligaens absolut mest interessante klubskifte.

Mathias Christiansen spillede i 2018 og 2019 mixeddouble med den nu tidligere VEB-spiller Christinna Pedersen, og parret var konstant i top otte på verdensranglisten. De toppede med en fjerdeplads i oktober 2018. I dag er han makker med Alexandra Boje, og de ligger nr. 28 i verden.

- Vi er super stolte over, at Mathias har valgt at skifte til VEB. Han er en klassespiller - både i mixed- og herredouble. Det er en spiller fra øverste hylde, som vi har meget store forventninger til, smiler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

I de seneste tre sæsoner har Mathias Christiansen kun tabt to kampe i Badmintonligaen. Det var i DM-finalen for et år siden og for to år siden i kvartfinalen mod VEB. Spørgsmålet er, om han kan vinde lige så mange kampe i landets nordligste ligaklub?

- Det håber jeg, og heldigvis er der jo mange dygtige spillere på holdet, smiler Mathias Christiansen, som svarer noget overraskende, når han bliver bedt om at afsløre sin favoritmakker i herredouble.

- Det må være Svendsen (Victor Svendsen. red.). Han er undervurderet i herredouble. Jeg husker, at han var god i denne kategori i ungdomsårene, når jeg mødte ham. Jeg mener dog aldrig, at jeg har tabt til ham, pointerer den nybagte VEB-spiller.

Netop Victor Svendsen og Jan Ø. Jørgensen har talt pænt om VEB, og det har overbevist Mathias Christiansen om, at klubskiftet til Vendsyssel er det rigtige.

- Det virker som om, at der er en god holdfølelse. Det handler ikke bare om at spille og tage hjem igen. Jeg kan også lide spillerne personligt på holdet og har desuden haft nogle gode snakke med Allan (VEB's træner, red.).

Måske gør det heller ikke noget, at Vendsyssel minder lidt om Bornholm, hvor han stammer fra.

- Det er langt væk, men begge steder er der stærke, frivillige kræfter og gode sponsorer, som forstår værdien af at bakke sportsfolk og -klubber op, mener Mathias Christiansen.

Han har ofte spillet i Arena Nord som udehold.

- Man er altid præget af turen derop, for det er jo en tur, når man rejser fra København til Vendsyssel. Jeg har altid haft fornemmelsen af, at mange gør et stort arbejde, og der er et professionelt setup i ligakampene.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen