HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



06.11.2008
VEB-Greve: 3-4

Sådan gik det i de enkelte kampe.

Fotograf Peter Broen, NORDJYSKE Medier, var på plads i Arena Nord. Se billedserien her.

Greve bringer sig foran 1-0.
MIX: Paw Juul/Dorte Ledet - Robert Mateusiak/Nadiezda Kostiuczyk: 9-21, 4-21.
Et maveonde forhindrede Robert Blair i at spille. Han blev erstattet af Paw Juul fra FBK's 3. divisionshold. VEB-parret kunne intet stille op mod polakkerne, der er nr. 11 på verdensranglisten.

Greve bringer sig foran 2-0.
1. HS: Peter Rasmussen - Kenneth Jonassen: 8-21, 16-21.
Skuffende første sæt af Peter Rasmussen, som til gengæld følger flot med i andet sæt, hvor spillerne følges ad til 16-16. Peter har nu spillet mod Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen og Kenneth Jonassen. Hård kost.

VEB reducerer til 1-2.
2. HS: Eric Pang - Hans-Kristian Vittinghus: 17-21, 21-19, 21-17.
Eric Pang har det svært. Greve-spilleren har længe teten og fører bl.a. 11-7 i tredje sæt. Heldigvis er VEB's hollænder kold som is. Vittinghus mister grebet og lukker Pang ind i kampen. Efter over en times tæt kamp vinder Pang - med ét er hjemmeholdet pludselig tilbage i kampen.

Greve bringer sig foran 3-1.
HD: Janek Roos/Thomas Røjkjær - Jens Eriksen/Lars Paaske:18-21, 8-21.
Endelig viste VEB tilfredsstillende spil i herredouble. Roos og Røjkjær fungerer p.t. bedre sammen end Røjkjær og Blair. Faktisk var de to VEB-spillere på vej mod sejren i første sæt. Det var klart et af aftenens glædelige højdepunkter. Mon ikke de får genvalg tirsdag aften i Værløse?

VEB reducerer til 2-3.
DD: Mette van Dalm/Camilla Sørensen - Britta Andersen/Mie Schjøtt: 21-15, 21-19.
Stemningen i Arena Nord stiger for første gang denne aften til et tilfredsstillende niveau. Mette van Dalm og Camilla Sørensen fortsætter de flotte takter fra Århus-kampen og besejrer landsholdsspillerne fra Greve. Dalm og Sørensen svinger perfekt sammen. Dalm har fysikken, Sørensen hurtigheden.

- Og så har vi begge den samme "kom så for fanden indstilling", smiler Mette van Dalm.

VEB udligner til 3-3.

DS: Judith Meulendijks - Li Wenyan: 21-16, 21-16.
Meulendijks leverede aftenens store overraskelse. Hun havde sin første sejr til gode i VEB-trøjen inden opgøret mod ligaens på papiret næstbedste spiller. VEB-spilleren leverede varen fra første bold og havde endda råd til at tabe fem bolde i træk i begge sæt. Flot, flot sejr til Meulendijks, som tydeligvis er meget tæt på igen at være i topform efter sin operation i sommer.

Golden Set: Greve vinder 4-3.
HS: Eric Pang - Kenneth Jonassen. 25-27.
Vanvittig gyser, hvor næsten alle dueller foregik på den forreste tredjedel af de to banehalvdele. Jonassen vinder på sin syvende matchbold. Pang misbrugte tre matchbolde.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen