HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



25.03.2026
VEB's danske mestre møder stor overraskelse i DM-semifinale i Arena Nord

Vendsyssel Elite Badmintons forsvarende danske mestre spiller torsdag 26. marts DM-semifinale på hjemmebane i Arena Nord i Frederikshavn.

Det var ventet, at VEB skulle møde Højbjerg, men aarhusianerne tabte tirsdag aften - trods fordel af hjemmebane - 3-5 til Værløse i kvartfinalerne.

- Det var en stor overraskelse, og det betyder, at Værløse kommer til Frederikshavn fulde af selvtillid og tro på, at de kan skabe endnu et flot resultat, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

VEB vandt grundspillet i sikker stil og træder ind i semifinalerne med otte sejre på stribe.

- Isoleret set er vi favoritter til at vinde vores fjerde DM-guld på fem sæsoner, men det handler om at være på toppen i semifinalen og en eventuel finale 14. april på Frederiksberg. Rammer vi ikke topniveauet, kan vi glemme alt om at vinde. Heldigvis har vi igen i denne sæson vist, at vi er dygtige, når de grønne baner rulles ud. Spillernes indstilling er fantastisk. De fortjener stor ros, understreger VEB-træneren.

Skader er et andet issue, som bliver afgørende, når medaljerne skal fordeles.

- Vi afslører ikke for meget inden disse afgørende kampe, men det er ingen hemmelighed, at Kirsty Gilmour kæmper med en skade. Vi håber dog, at hun bliver klar, siger Allan Kolbro Nielsen.

VEB vandt i december hele 9-0 over Værløse i grundspillet. På det tidspunkt var sjællænderne i nedrykningsfare, men herefter snuppede de tre sejre på stribe over Team Skælskør-Slagelse, Skovshoveds tophold og Greve. Det gav dem akkurat en plads i kvartfinalerne, hvor de igen imponerede. Nu står de pludselig og er bare én sejr fra DM-finalen.

- Det er en vild forvandling, som vi har den dybeste respekt for, og vi har tidligere bøvlet med netop Værløse, så vi håber, at publikum møder talstærkt frem og hepper på os i Arena Nord, siger assistenttræner Rune Dam Dyhr.

På grund af Danmarks VM-kvalifikationskamp i fodbold mod Nordmakedonien – samme aften kl. 20.45 – er VEB’s semifinale fremrykket til kl. 18.00. Der er gratis entre i Arena Nord.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

DM-semifinale:
Torsdag 26. marts
VEB - Værløse: 5-1

DM-finale:
Tirsdag 14. april kl. 18.00 i Frederiksberg Hallerne
VEB - Hvidovre

 

Grundspillet:

Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB: 5-4

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre: 5-4

Tirsdag 30. september
VEB - Greve: 6-3

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg: 8-1

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 0-9

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse: 0-9

Fredag 12. december
Odense - VEB: 4-5

Tirsdag 17. februar
VEB - Solrød Strand: 7-2

Fredag 20. februar:
Gentofte - VEB: 3-6

 

 

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen