HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.01.2017
Samarbejde med Skagen Havn giver VEB nye sponsorer

Væksten på Skagen Havn medvirker til at styrke Vendsyssel Elite Badminton på sponsorsiden.

- Skagen Havn er for andet år træk en af vores tre hovedsponsorer og har inden da været sponsor i flere år. Med havnen som hovedsponsor åbner der sig andre spændende muligheder. Én af dem har netop resulteret i en ny fin sponsoraftale, oplyser formand Jan R. Jensen fra VEB.

S433 Gitte Torben ApS, ved fiskeskipper Erik Rasmussen, er ny sponsor for badmintonligaholdet, som mandag 9. januar spiller topkamp hjemme i Skagen mod Skælskør/Slagelse.

VEB er et holdfællesskab mellem badmintonklubberne i Skagen, Frederikshavn og Hjørring. Førsteholdet har siden 2006 været at finde i Badmintonligaen. Her har VEB netop sikret sig en Top 4-placering i grundspillet.

VEB's spillere bor i Skagen i forbindelse med kampene i Badmintonligaen. Det betyder, at de tilbringer et par måneder i Skagen i løbet af sæsonen. Hjemmekampene afvikles normalt i Arena Nord i Frederikshavn, men de seneste par sæsoner er der bliver spillet én hjemmekamp i Skagen.

Opgøret på mandag i Skagen Sportscenter (Badmintonhallen) mod Skælskør/Slagelse bliver en sportslig lækkerbisken, hvor de to stærke hold kæmper om tredjepladsen.

Inden kampen er sponsorer og frivillige inviteret til spisning. Cafeteriet bliver fyldt til bristepunktet.

- Vi ser frem til kampen i Skagen. I al beskedenhed er vi stolte over, at Skagen har en klub, som kan gøre sig gældende i landets bedste række. Oven i løbet i en sportsgren, hvor Danmark tilhører den absolutte verdenselite. Det betyder, at publikum kan se frem til badminton i verdensklasse mandag aften, lover Jan R. Jensen.

Skælskør/Slagelse kommer til Skagen med flere af Danmarks absolutte topspillere, blandt andre Hans-Kristian Vittinghus, Line Kjærsfeldt, Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmusen samt Scott Evans fra Irland.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen