HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



21.02.2023
VEB slår topholdet og er klar til Final 4

Vendsyssel Elite Badminton besejrede tirsdag aften topholdet Skovshoved med 6-3 i Arena Nord for øjnene af 600 veloplagte tilskuere. Dermed sikrede VEB's danske mestre sig en plads i Final 4 inden sidste spillerunde i Badmintonligaen på fredag.

- En helt igennem fantastisk aften, hvor spillerne igen leverede varen. Jeg er dybt imponeret. Nu er vi i Final 4 - klar til forsvare DM-guldet, smiler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

De 600 tilskuere i Frederikshavn var vidner til et Skovshoved-hold, som lidt overraskende kom til Vendsyssel med landsholdsspillerne Rasmus Gemke og Lasse Mølhede på holdkortet. De var ikke i stand til at spille EM for hold i den forgangne uge, men var klar til topopgøret i Badmintonligaen. VEB måtte derimod undvære Mathias Christiansen, nybagt dansk mester i mixeddouble og EM-guldvinder for hold.

Hverken Mølhede eller Gemke bidrog dog med sejre. I aftenens første kamp vandt Debora Jille/Robin Tabeling 21/15, 21/16 over Sara Lundgaard/Lasse Mølhede. Kort efter trak Lasse Mølhede sig fra første herredouble, hvor han skulle have spillet med veteranen Carsten Mogensen.

Rasmus Gemke blev den lille efter 80 minutters kamp i første herresingle mod VEB's Victor Svendsen, som sejrede med 21/17, 15/21, 21/16. En skøn sejr for den velspillende VEB-spiller, der er nr. 45 på verdensranglisten, hvor Rasmus Gemke er nr. 21.

VEB vandt også anden herresingle. Her fik Magnus Johannesen revanche for nederlaget i DM-semifinalen mod Mads Christophersen. Det skete i endnu en tæt kamp, hvor den 21-årige VEB-spiller vandt 25/23, 23/21.

I anden mixeddouble tabte Cheryl Seinen/Zvonimir Durkinjak 17/21, 18/21 til Mette Poulsen/Daniel Lundgaard. Durkinjak spillede sin sidste hjemmekamp, og blev inden kamp fortjent hyldet på en æresrunde i Arena Nord. Vi vender tilbage til kroaten, som fik en drømmeafslutning.

VEB tabte begge damesingler. Kirsty Gilmour kæmpede med sygdom og opgav, da hun tabte 15/21 i første sæt til den danske mester, Line Christophersen. Josefine R. Jensen tabte 12/21, 18/21 til Benedicte Sillassen.

Dermed var stillingen 4-3 til VEB inden de to sidste doubler. Det blev 5-3, da de nykårede hollandske mestre, Debora Jille/Cheryl Seinen kronede et flot grundspil med at besejre Mette Poulsen/Sara Lundgaard 23/21, 22/20. Endnu en tæt kamp, som gik hjemmeholdets vej.

Det hele sluttede med en sejr i anden herredouble til Victor Svendsen/Zvonimir Durkinjak, der besejrede Daniel Lundgaard/Mads Christophersen med 21/19, 21/16.

- Jeg ønskede bare så meget at vinde den kamp. Jeg ville ikke slutte med to nederlag. Hele holdet vandt, og jeg vandt min sidste kamp på hjemmebane. Perfekt, smilte den 34-årige kroat, som er i gang med sin 12. sæson i VEB.

Med sejren er VEB's danske mestre først og fremmest 100 procent sikre på en plads i Final 4. VEB indtager tredjepladsen med 67 point. Skovshoved har 68 point, og Højbjerg/VIA Biler er nyt tophold med 71 point. Netop de to hold mødes i sidste spillerunde.

Det betyder, at VEB i tilfælde af en smal Skovshoved-sejr over Højbjerg/VIA Biler har chancen for at slutte på førstepladsen og dermed retten til at vælge semifinale-modstander i Final 4. Det kræver dog minimum en sejr på 7-2 i Værløse.

- Det tænker vi helt ærligt ikke på nu. Vi nyder sejren over Skovshoved og begynder forberedelserne til Værløse-kampen i morgen (onsdag, red.), siger Allan Kolbro Nielsen.

Final 4 spilles i weekenden 22.-23. april i Brøndby Hallen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen