HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.05.2012
Kroatiske regler spolerer succes-samarbejde mellem VEB-spillere

VEB's Nikolaj Overgaard er på udkig efter en ny doublemakker. Han så gerne sig selv fortsætte sammen med klubkammeraten Zvonimir Durkinjak, som han for nyligt vand Portuguese International med, men kroatiske regler forbyder det.

Et mangeårigt makkerskab sluttede fredag for Nikolaj Overgaard og Mikkel Mikkelsen. Kvartfinalen blev endestationen for de to herrer ved Forza Denmark International i Frederikshavn.
 
Det betyder, at Vendsyssel Elite Badmintons Nikolaj Overgaard skal ud og finde en ny doublemakker, da Mikkel Mikkelsen nu skal satse på herresingle.
 
- Hvis vi først kommer til at tænke på, hvor meget vi har oplevet sammen, og hvor meget vi har betydet for hinanden, så bliver det vemodigt. Det er ham, jeg har oplevet alt med inden for badminton, siger Nikolaj Overgaard.
 
Det rutinerede herredouble-par Anders Kristiansen og Rasmus Bonde skal, ligesom Mikkel og Nikolaj, heller ikke spille sammen længere. Ved Forza Denmark International har Bonde og Kristiansen således spillet sammen med hver deres U19-spiller i form af Kasper Antonsen og Frederik Coldberg. At VEBs Nicolaj Overgaard blev forbigået der, synes han selv, er en anelse mystisk.
 
- Det kommer altså også lidt bag på mig, at det er dem i forhold til mig eller dem, der er lige lidt ældre, der bliver valgt til at spille med Bonde og Kristiansen. Nu har jeg så snakket med dem, og det er kun for at give dem noget erfaring i den her turnering. Men det er alligevel ikke optimalt for min situation, for de er på den måde foran mig jo, siger Overgaard, der endnu ikke er klar over, hvem han skal spille sammen med til næste sæson.
 
- Jeg ved det faktisk ikke for at være helt ærlig. Jeg snakkede med landstræneren. De siger, at der bliver lavet nye doublekonstellationer på landsholdet her i maj, og jeg ligger der i den gruppe, der er med i overvejelserne om at blive sat sammen med nogle fra Brøndby (landsholdsspillere, red.).  

I søndags vandt Overgaard Portuguese International sammen med sin kroatiske makker fra VEB, Zvonimir Durkinjak. Derfor ville det være oplagt, at de to førte klubsamarbejdet med videre ud i den internationale karriere. Og sådan ville spillerne det da også gerne selv, hvis det var muligt.
 
- Det vil jeg også gerne. Vi spiller sindssygt godt sammen. Men det er noget med, at han får støtte af Kroatien, fordi han er OL-aspirant. Så når han får den OL-støtte, skal han åbenbart spille med en kroat. Men Zvonimir har også sagt, at han egentlig gerne vil spille med mig, så det er skide ærgerligt.
 
Nikolaj Overgaard og Mikkel Mikkelsen har spillet sammen, siden de var 13 år gamle.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen