HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



07.11.2023
"Sæsonens fedeste kamp", men VEB tabte i Skovshoved

Vendsyssel Elite Badminton tabte tirsdag aften 3-6 i udekampen mod topholdet Skovshoved. VEB var ramt af skader og stillede med reserver i tre kampe, men leverede en på alle måder meget flot præstation. Fire opgør blev tabt i tre sæt efter sejre til VEB i første sæt.

- Det var selvfølgelig ikke det resultat, vi drømte om. Vi håbede på fire sejre og dermed et bonuspoint. Når det er sagt, var det ubetinget sæsonens fedeste holdkamp, der varede over tre timer. Alle spillere leverede en flot indsats, og vi var der hele tiden for hinanden, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

1.MD
Mikkel Mikkelsen/Sara Lundgaard - Robin Tabeling/Cheryl Seinen 19-21, 21-19, 21-15

2.MD
Daniel Lundgaard/Mette Poulsen - Julien Maio/Debora Jille 20-22, 21-19, 14-21

1.DS
Line Christophersen - Polina Buhrova 1921, 21-16, 21-15

2.DS
Kristin Kuuba - Frederikke Østergaard 21-14, 21-15

1.HS
Rasmus Gemke - Magnus Johannesen 19-21, 21-10, 21-15

2.HS
Mads Christophersen - Gustav Bjørkler 21-16, 21-19

1.DD
Mette Poulsen/Sara Lundgaard - Cheryl Seinen/Frederikke Østergaard 23-25, 21-14, 21-12

1.HD
Mikkel Mikkelsen/Daniel Lundgaard - Lasse Mølhede/Julien Maio 11-21, 21-19, 9-21

2.HD
Joel Eipe/Mads Christophersen - Robin Tabeling/Victor Svendsen 13-21, 17-21

VEB måtte i aften undvære Kirsty Gilmour, og småskader gjorde, at Debora Jille og Victor Svendsen kun kunne spille én kamp. Det gav chancen til ukraineren Polina Buhrova og svenskeren Gustav Björkler. Begge gjorde det bedre end forventet.

- Det er vildt at tænke på, at Polina var overraskende tæt på at slå Line Christophersen. Det er bemærkelsesværdigt. Polina er en vild type. Hun er ligeglad med, hvem der står på den anden side af nettet, smiler cheftræneren.

Line Christophersen har vundet DM-guld i damesingle fire år i træk.

Allan Kolbro Nielsen havde også kun rosende ord til Gustav Bjorkler, som i den grad viste, at han også kan være med på dette niveau.

I første herresingle led Magnus Johannesen sæsonens første nederlag, men Rasmus Gemke måtte arbejde hårdt i den velspillede kamp.

Franskmanden Julien Maio vandt igen to kampe. Han blev hentet ind som reserve, men er knivskarp.

- Det er fantastisk. Han har leveret lige siden, han kom, konstaterer Allan Kolbro Nielsen, som allerede på torsdag sender sit hold på banen igen.

Her kommer Kim Astrup, Hans-Kristian Vittinghus, Mathias Thyrri og co. fra Hvidovre på besøg i Skagen.

Oprykkerne fra Hvidovre ligger på femtepladsen med 37 point. VEB er nr. tre med 43 point. Der spilles om 12 point i hver kamp, så med kun tre runder igen er der særdeles vigtige point på højkant i Skagen Sportscenter, hvor der er gratis entre og kampstart kl. 19.00.

De fire bedste kvalificerer sig til DM-semifinalerne.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen