HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



08.11.2007
Mere udtur og ny nedtur: VEB taber 2-4 til Team Aarhus

Vendsyssel Elite Badminton skal slås om at undgå nedrykning fra Badmintonligaen. Det blev en kendsgerning, da VEB i aften skuffende tabte 2-4 til Team Aarhus i Arena Nord.

Målsætningen inden kampen var en sejr på 4-2, og VEB var godt på vej, da Christinna Pedersen og Flandy Limpele - efter lidt hårdere arbejde end ventet - bragte hjemmeholdet foran 1-0 (21-17, 21-18).

Det lignede også en 2-0 føring, fordi Mette van Dalm og Rikke Olsen Siegemund førte 19-14 i tredje sæt. Line Kruse og Camilla Sørensen reducerede til 19-18. VEB kom på 20-18, men misbrugte begge matchbolde. Ny mathbold til VEB ved 21-20, men igen holder Aarhus-parret liv i matchen. To bolde senere er det slut. Team Aarhus vinder 23-21 i tredje sæt.

Det ærgerlige nederlag var som at få en våd karklud i ansigtet. Både for spillerne og de omkring 450 tilskuere. VEB har manglet heldet i denne sæson og manglede det igen i de afgørende bolde i damedoublen.

Med stillingen 1-1 var det op ad bakke for hjemmeholdet. Det blev ikke bedre af, at Kristian Nielsen i anden herresingle smed flere store føringer væk i første sæt, som han tabte 17-21. Team Aarhus' Christian Lind vandt også andet sæt (21-18), og dermed var gæsterne foran 2-1.

Det var Kristian Nielsens hjemmebanedebut for VEB i Badmintonligaen. Desværre greb han ikke chancen.

Aftenens i særklasse største skuffelse set med VEB-øjne var Thomas Røjkjær og Robert Blairs blodfattige indsats i herredoublen. De tabte 18-21, 10-21 til Kasper Henriksen og Kasper Bonde.

Bagud 1-3 var Peter Rasmussen tvunget til at overraske mod Danmarks største talent på herresiden, Jan Ø. Jørgensen. Peter tabte 17-21 i første sæt, men i andet sæt var han utrolig tæt på at tage stikket hjem. Peter havde sætbold ved stillingen 21-20, men en netruller tippede ned på den forkerte side. Igen typisk for VEB's sæson.

- Det var ærgerligt. Det havde været sjovt at komme ud i tredje sæt, udtalte Peter Rasmussen, som roste Jan Ø. Jørgensen.

- Han er en god all round-spiller. Der er ingen tvivl om, at han kan nå langt. Det virker som om, han har en god psyke, men han skal især været lidt skarpere ved nettet, udtalte Peter Rasmussen, mens han fulgte aftenens sidste kamp.

Her lykkedes det en godt spillende og fightende Tracey Hallam at pynte på slutresultatet. Tracey vandt 13-21, 22-20, 27-25 over Judith Meulendijks.

Nederlaget på 2-4 betyder, at VEB nu skal kæmpe med Horsens, Lillerød og formentlig Team Vestsjælland om at undgå nedrykning. Kun ét hold rykker ud af Badmintonligaen.

VEB spiller allerede igen tirsdag aften, hvor det gælder Team Vestsjælland på udebane.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen