HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



11.02.2019
I aften: VEB jagter semifinale for tredje år i træk

Vendsyssel Elite Badminton jagter i aften en plads i DM-semifinalen. Der vil i givet fald være tredje år i træk, at VEB er blandt de fire bedste klubber i Danmark.

I kraft af sin tredjeplads i grundspillet i Badmintonligaen har VEB fordel af hjemmebane i Arena Nord, hvor modstanderen er AB Aarhus, der kommer til Frederikshavn anført af den nybagte danske mester Anders Antonsen.

Som noget nyt spilles der kun én kamp i kvartfinalen. Det vil sige, at det er vind eller forsvind i aften. I tilfælde af 3-3 bliver det hele afgjort i et Golden Set.

- Vi er favoritter, og det vil være en skuffelse, hvis sæsonen slutter i aften, men i hele sæsonen har de seks bedste hold slået hinanden indbyrdes på kryds og tværs, så det kræver en toppræstation af vores spillere at vinde over AB, siger VEB-træner Allan Kolbro Nielsen.

På papiret er AB Aarhus favorit i første herresingle, mens VEB står til at vinde damesingle og damedouble. VEB bør også have en lille fordel i anden herresingle, mens det er helt lige i herredouble og mixeddouble.

- Vi vandt 5-1 på udebane over AB i grundspillet, men i de tre sidstnævnte kampe var det helt åbent, husker VEB-træneren.

Vinderen kvalificerer sig til DM-semifinalerne, som spilles tirsdag 19. marts. Her bliver modstanderen enten Greve eller Solrød på udebane. I aftenens anden kvartfinale mødes Team Skælskør/Slagelse og Skovshoved.

Der er gratis entre i Arena Nord, hvor kampen begynder kl. 19.00. De to første kampe er første herresingle mellem Victor Svendsen og Anders Antonsen samt damesingle mellem Kirsty Gilmour og Trine Villadsen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen