HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



07.10.2013
VEB uden sæsonens mest vindende spiller mod Solrød

Eva Lee har vundet alle sine tre kampe og i tillæg to gange Golden Set. Alligevel er amerikaneren ikke med, når VEB tirsdag aften 8. oktober) får besøg af Solrød Strand.

Det er kun tilladt at benytte tre udlændinge i hver kamp, og derfor er det denne gang Eva Lees tur til at sidde over. Det betyder, at hendes landsmand, Paula Lynn Obanana, i sin første hjemmekamp for VEB spiller mixeddouble med Martin Kragh.

- Jeg forventer endnu en meget tæt kamp, hvor begge hold har mulighed for at erobre alle tre point, lyder vurderingen fra VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Han mener, at fire af kampene ser næsten helt lige ud, mens Solrød er favorit i damedouble og VEB i anden herresingle. 

I første herresingle er Eric Pang opsat på at revanchere sig for nederlaget i sæsonens første hjemmekamp, men han skal på en vanskelig opgave. Emil Holst står på den anden side af nettet, og Solrød-spilleren kommer til Frederikshavn med en frisk international sejr fra Bulgarian Open.

Emil Holst har før gjort livet surt for VEB's hollandske spiller, der faktisk var tæt på slet ikke at få lov til at spille mod Solrød. Det hollandske badmintonforbund krævede Eric Pang hjem til Holland, fordi Dutch Open begynder onsdag morgen. VEB-spilleren insisterede dog på at spille i Arena Nord, og hans første kamp i Dutch Open er nu flyttet til onsdag kl. 12.45, så han kan nå begge dele.

- Pang bliver med rette kritiseret for ind imellem at ligne en spiller, der er ligeglad, men denne historie viser, at han elsker at spille for VEB, mener Peter R. Jensen.

VEB har vundet sine to seneste kampe mod AB Aarhus og Odense i Golden Set.

Der er kampstart kl. 19.00 i Arena Nord, og da Legekæden Frederikshavn og Skagen Event er gået ind som kampsponsorer, er der gratis entre.

Se de to holdopstillinger.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen