HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.01.2008
Team Vestsjælland har verdensstjernerne med til Frederikshavn

VEB må undvære Tracey Hallam i tirsdagens hjemmekamp mod Team Vestsjælland, der til gengæld kommer til Frederikshavn i stærkeste opstilling.

Det betyder blandt andet, at der bliver mulighed for at opleve verdensstjernerne Tony Gunawan og Nathan Robertson i Badmintonhallen i Frederikshavn.

Se holdopstillingerne her.

Kamprækkefølgen er heldigvis faldet ud til VEB's fordel. Det er realistisk at håbe på en 2-0 føring til hjemmeholdet. Det kræver sejre til Peter Rasmussen og Mette van Dalm over Rune Ulsing og Anne Marie Pedersen.

Peter Rasmussen vandt over Team Vestsjællands første herresingle, Joachim Persson, i grundspillet, så han satser helt sikkert på endnu en sejr. Det er der heller ingen tvivl om, at Mette van Dalm gør. Hun vandt senest sin single mod Lillerød og havde tydeligvis mod på flere triumfer.

I tredje kamp venter der Casper Lund og Thomas Røjkjær sæsonens største mundfuld. Team Vestsjælland er ubesejret i herredouble i denne sæson, og de kommer til Frederikshavn med deres stærkeste konstellation, Mathias Boe og Tony Gunawan.

Derefter gælder det damedoublen mellem Christinna Pedersen/Rikke Siegemund Olsen og Helene Kirkegaard/Annastasia Russkikh. Sjællænderne har kun tabt to ud af fem kampe. I grundspillet viste VEB-parret dog, at de sagtens kan trække sig sejrrigt ud af opgøret. De tabte kun 22-24 i første sæt og førte 10-6 i andet sæt, inden de gik helt ned.

I matchens næstsidste kamp hviler favoritværdigheden på Team Sjælland, som stiller op med Mette Schjodager og Nathan Robertson. VEB har givet genvalg til Yu Qi og Robert Blair, som kæmpede fortræffeligt og vandt i holdkampen mod Lillerød inden jul.

I den afsluttende og muligvis altafgørende kamp gælder det første herresingle. Anup Sridhar møder Joachim Persson. Det gjorde de også i Denmark Open i oktober. Her vandt Persson sikkert i to sæt. Til gengæld har Anup Sridhar kun tabt til Kenneth Jonassen i Badmintonligaen, så det ligner et meget tæt opgør.





Kampen begynder kl. 18.30.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen