HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



20.09.2010
VEB-chok: Camilla Sørensen skadet i 9-12 måneder

Vendsyssel Elite Badmintons Camilla Sørensen pådrog sig i weekenden en alvorlig knæskade. Lægernes første vurdering er, at hun tidligst kommer til at spille en kamp igen om 9-12 måneder. Den 25-årige VEB-spiller blev skadet i semifinalen i AB Århus Grand Prix. Hun førte 21-14, 17-12, da benet pludselig forsvandt under hende midt i duel, hvor hun skulle slå around the head.

Skinnebenet pegede ud til venstre, da jeg landede. Det er det værste, jeg har oplevet. Det var en dag i gråd. Tankerne fløj rundt. Jeg var meget ulykkelig, men jeg kan mærke, at jeg har sindssygt meget mod på at komme tilbage igen. Jeg har spillet godt de seneste ni måneder og er indstillet på at blive stærkere end nogensinde. Jeg har heldigvis en dejlig kæreste og et studie, som jeg kan bruge mere tid på nu, udtaler Camilla Sørensen.

Både korsbånd og indvendige ledbånd i venstre knæ er beskadiget. VEB-spilleren håber, at hun bliver opereret inden 10 dage, for ellers skal hun vente yderligere fem-seks uger på at få et nyt korsbånd.

For VEB er Camilla Sørensens skade en alvorlig streg i regningen i ambitionerne om en placering i Top 4. Skagboen er ubesejret efter to runder i Badmintonligaen, og hun var VEB’s mest vindende spiller i den forgangne sæson.

- Vi har naturligvis ikke en spiller i vores smalle trup, der kan erstatte Danmarks i øjeblikket næstbedste damesingle, så det er virkelig et hårdt slag for os, siger VEB’s sportschef, Peter R. Jensen.

VEB spiller sin næste kamp 5. oktober ude mod Gentofte.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen