HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



01.10.2010
VEB har to debutanter med i Gentofte

VEB har to debutanter med i tirsdagens udekamp mod Gentofte. Amerikaneren Lauren Todt afløser langtidsskadede Camilla Sørensen i damesingle, mens den 16-årige skagbo Kristina Weesgaard erstatter gravide Lotte Vestergaard i damedouble.

Rikke Axelsen og Kristina Weesgaard, fra henholdsvis Strandby og Skagen, udgør den yngste damedouble i VEB’s historie. Foto: René Di Nardo

Netop Gentofte har VEB dårlige erfaringer med. Selv om VEB har opnået bedre placeringer i grundspillet end Gentofte i de seneste par sæsoner, så har VEB aldrig slået Gentofte.

I december 2008 tabte VEB overraskende 1-5 i Gentofte, bl.a. efter nederlag i begge herresingler (Eric Pang og Peter Rasmussen). Og i oktober 2009 drog Gentofte hjem fra Arena Nord med en sejr på 4-2 over et ganske vist stærkt svækket VEB-hold.

- Det har rystet os, at Camilla Sørensen er væk i 9-12 måneder, og da vi aldrig har fået point mod Gentofte i Ligaen, er vores mål i første omgang at fremtvinge et Golden Set, siger sportschef Peter R. Jensen.

Han betegner Gentofte som storfavorit i damesingle og damedouble. I damesingle giver VEB debut til Lauren Todt, som i weekenden tabte sin single på andetholdet i 3. divison. I damedouble repræsenteres VEB af 17-årige Rikke Axelsen og 16-årige Kristina Weesgaard.

- Det siger sig selv, at vi kun kan overraske positivt i disse to kampe, mener Peter R. Jensen.

Til gengæld har VEB realistiske vinderchancer i de fire resterende kampe, som dog på papiret ser meget tætte ud.

- Nu har vi tabt to gange til Gentofte, som især i egen hal kæmper fantastisk. Med Camilla skadet vil 3-3 være et fint resultat, og så skal vi selvfølgelig tage stikket hjem i Golden Set, siger VEB-sportschefen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen