HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



20.04.2015
Værløse-talent skifter til Vendsyssel

Vendsyssel Elite Badminton forstærker sig til den kommende sæson med 22-årige Josephine van Zaane, som skifter fra Værløse.

- Vi har traditionelt haft svært ved at lokke danske talenter herop, men Josephine vurderer, at et skifte til VEB kan give hende et skub i den rigtige retning. Det er vi meget stolte af i VEB, siger formand Jan R. Jensen.

Han har i flere sæsoner forsøgt at hente danske talenter til VEB. Altså spillere, som VEB vurderer er stærke nok til Badmintonligaen, men ikke rigtigt får chancen i deres klubber. 

- For fire år siden hentede vi Nikolaj Overgaard i Aarhus. Han fik en dygtig makker i Zvonimir Durkinjak, og de var i tre år publikumsyndlinge i Arena Nord. Vi håber selvfølgelig, at der sker det samme med Josephine og endnu et dansk talent, hvis navn vi endnu ikke kan offentliggøre, udtaler Jan R. Jensen.

Josephine van Zaane er to-tre gange om ugen med på landsholdstræningen i Brøndby. Derudover træner hun fem gange ugentligt i Værløse, og det bliver hun ved med trods klubskiftet til Frederikshavn/Skagen. VEB har således indgået en unik aftale med Værløse om, at den talentfulde doublespiller kan fortsætte i Værløses træningsmiljø.

- Værløse har vel nok Danmarks bedste set-up på pigesiden. Konkurrencen om pladserne på ligaholdet er meget stor, og her må Josephine konstatere, at hun indtil videre har trukket det korteste strå. Vi mener helt klart, at hun har potentiale til at være ligaspiller, og det får hun nu lejlighed til at bevise, når hun skifter til VEB, siger Jan R. Jensen. 

Han sender i den forbindelse en stor tak til træner Tanja Berg i Værløse, fordi hun også kan se mulighederne i dette usædvanlige samarbejde, hvor en spiller fra en konkurrerende ligaklub er en del af det daglige træningsmiljø.

Josephine Van Zaane er i denne sæson noteret for én ligakamp i Værløse. Hun har de seneste fire sæsoner spillet 11 ligakampe.

- Jeg glæder mig super meget til at være en del af VEB's ligahold, og jeg synes, at truppen tegner spændende. Det trækker naturligvis i mig, at jeg bliver en fast del af VEB's ligahold, og jeg håber, at det kan være med til at udvikle mig yderligere som spiller, siger Josephine van Zaane, som ved siden af badmintonkarrieren læser til fysioterapeut.

Ud over Josephine van Zaane har VEB forlænget aftalerne med to andre unge talenter. Både Marie Haugen, som er med i aftenens ligakamp mod Højbjerg, og Frederik Aalestrup tager en sæson mere i VEB. Begge har i denne sæson optrådt tre gange på VEB's ligahold. VEB har tidligere oplyst, at Zvonimir Durkinjak og Peter Mikkelsen - holdets to vigtigste spillere - ligeledes fortsætter i VEB.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen