HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



25.03.2009
Værløse-træner: - Det er fantastisk

Vi har "sakset" denne artikel fra www.badminton.dk, hvor Værløse-træner Tanja Berg jubler over den uventede sejr over VEB.

Tanja Bergs tropper fra Værløse var hårdt ramt inden tirsdagens kvartfinale mod VEB. Profilerne Tine Rasmussen, Simon Mollyhus og Amalie Fangel var alle ude med skader. Dermed lå favoritværdigheden hos gæsterne fra Vendsyssel. Men Berg og kompagni ville det anderledes.

Selvom et skadesplaget Værløse-hold var undertippede, endte de med at vinde så overbevisende som 4-1.

- Det er fantastisk. Vi spillede rigtig godt. Vi er åbenbart gode som underdogs. Der var rigtig god stemning. Alle var ekstra klar på grund af de afbud, vi havde. Så vi var enige om at tage en af kampen ad gangen. Hver enkelt spiller tog ansvar, var den umiddelbare jublende reaktion fra træner Tanja Berg.

Holdet fik den perfekte start, da det lykkedes Kasper Ipsen at vinde den svære 1. herresingle i tre sæt over Eric Pang.

- Ipsen gjorde det fantastisk. Han spillede det bedste, jeg nogensinde har set ham spille. Han holder taktikken fuldstændig og giver holdet en god start, hvor han viser, at det kan lade sig gøre. Det giver resten af holdet masser af gejst, lød rosen fra Tanja Berg.

Den unge damedouble med Maria Helsbøl og Anne Skelbæk fik også plusser i bogen hos træneren. De vandt overraskende over rutinerede Mette Van Dalm og Camilla Sørensen i tre sæt.

- Pigerne gjorde det sindssygt godt i en lige så umulig kamp. De har ikke vundet så mange kampe i denne sæson, men de går bare ind og tror på det. De har været gode til at bearbejde deres resultater og præstationer i sæsonen, og så skal resultaterne nok komme.

Mads Kolding spillede i aften sin første kamp i Badmintonligaen for Værløse i denne sæson. Hans præstation blev også bemærket. Han gik uimponeret til værks med Anders Kristiansen, og de to vandt en af de kampe, som holdet på forhånd var udset til gerne at skulle hive hjem.

- Nu var vi kommet til kvartfinalen efter en flot sæson, så kunne vi hurtigt have fået medlidenhed med os selv på grund af vores skader. Men det fik jeg manet til jorden, og måske var det det, der lykkedes. Vi havde aftalt, at hvis vi tabte, ville vi ikke komme med undskyldninger, fortalte Tanja Berg.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen