HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



19.04.2021
Mathias Christiansen fortsætter i VEB

Doublespilleren Mathias Christiansen er klar til endnu en sæson i Vendsyssel Elite Badminton. Parterne er blevet enige om en et-årig kontraktforlængelse.

27-årige Mathias Christiansen, der er bornholmer, skiftede for et år siden fra Greve til VEB, hvor han i sin første sæson i klubben var med til at skrive historie, idet VEB vandt grundspillet. Det er aldrig sket tidligere.

- Mathias løb desværre ind i en skade i efteråret, men han kom stærkt tilbage efter nytår, og vi har fået præcis den spiller, vi regnede med. Mathias er velspillende, sejrssulten og viljestærk. Det er egenskaber, vi sætter stor pris på i VEB, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

Internationalt har Mathias Christiansen også vist flotte resultater i 2021. Senest strøg han sammen med kæresten Alexandra Bøje til tops i Orleans Masters i Frankrig. De ligger aktuelt nr. 17 på verdensranglisten. I All England nåede VEB-splleren kvartfinalerne i herredouble med Niclas Nøhr.

Om sin forlængelse med VEB siger Mathias Christiansen:

- Jeg fortsætter i VEB, fordi jeg har haft en rigtig fed og sjov sæson med holdet. Det har været hyggeligt at bo hos Allan sammen med resten af spillerne, og det vil jeg gerne være en del af igen. Det er fedt at være på et hold, hvor alle gerne vil vinde for hinanden, og hvor alle byder ind med fed energi til kampene. Det sætter jeg pris på, siger Mathias Christiansen.

Heldigvis er ligasæsonen endnu ikke slut. Final 4 afvikles 22.-23. juni i Brøndby Hallen, hvor VEB, Team Skælskær-Slagelse, Skovshoved og Værløse kæmper om DM-guldet.

- Jeg vurderer vores muligheder til at være fine. Vi har et super stærkt hold, når alle spillere er klar, men det har de andre hold dog også. Især TSS ser stærke ud på papiret. Jeg tror på, at vi kan få en medalje - og forhåbentlig en af de sjove farver, smiler Mathias Christiansen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen