HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



25.01.2009
Thomas Røjkjær: - Det ligner en 3-3 kamp

Thomas Røjkjær vurderer, at 3-3 er det mest realistiske resultat, når VEB i morgen aften får besøg af Værløse. Han satser dog på en VEB-overraskelse i mixeedouble, så VEB vinder 4-2.

Af Thomas Røjkjær

Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at få hjemmebane i en kommende kvartfinale, skal vi op på fjerdepladsen. Den plads har mandagens modstander, Værløse, lige nu med 14 point, og med vores 7 point kan det godt se svært ud for os at nå at indhente dem. Derfor er en sejr i aftenens kamp en nødvendighed, hvis hjemmebanefordelen skal sikres.

Umiddelbart ligner kampen en 3-3’er. Vi er favorit i de to herresingler og i damedoublen, mens Værløse er favorit i de tre resterende kampe. Så for at få alle tre point i holdmatchen skal der en overraskelse til.

Mit bud på resultaterne er som følger:

DS: Lærke Folsted vs. Tine Rasmussen 10-90
Lærke erstatter en skadet Camilla Sørensen og kommer op imod verdensranglistens nummer 1, hvilket siger sig selv, er en ulige kamp. Lærke skal derfor fortsætte med at få sig noget ligaerfaring, således at hun kan videreudvikle sit spil og på sigt indtage en fast plads på VEB-holdet. Men meget skal gå galt for Tine, hvis ikke dette bliver til en sejr til Værløse.

1. HS: Eric Pang vs. Kasper Ipsen 70-30
Pang viste igen storspil i VEB-trøjen, da han i sidste uge tog første sæt fra Peter Gade, og faktisk førte 13-11 i andet, før Gade fik styr på kampen og hev sejren hjem. Men holder Pang niveauet fra den kamp, vil han forholdsvis sikkert vinde over Kasper Ipsen. Men Ipsen er en fighter, så Pang skal være der 100 procent fra starten af kampen, for at VEB kan få sejren her.

Mix: Robert Blair/Rikke Olsen Siegemund vs. Martin Lundgaard/Kamilla Juhl 40-60
Lundgaard og Juhl har vist sig at være et rigtig rigtig godt par! Men skal vi have tre point i holdkampen, kunne det være her, hvor Blair og tilbagevendte Rikke gjorde en fin figur i tirsdags i Skælskør. Måske kan vi få en overraskelse i denne kamp? Spændende bliver det at se, om Rikke kan følge med i det tempo og presspil, Juhl og Lundgaard helt sikkert vil sætte hende under.

DD: Mette van Dalm/Judith Meulendijks vs. Anne Skelbæk/Maria Helsbøl 70-30
Dette er en kamp, hvor vi på papiret er klare favoritter. Vi har i hele denne sæson haft en rigtig stærk DD, hvilket er fantastisk for et hold. Denne kamp bør også give en VEB-sejr, hvilket jeg ved, at pigerne er opsatte på at få.

HD: Janek Roos/Thomas Røjkjær vs. Anders Kristiansen/Simon Mollyhus 30-70
Vi må jo desværre være ærlige at indrømme, at vi ikke helt har fundet melodien i HD på holdet endnu i denne sæson. Heldigvis har der været masser af fremgang at spore fra kamp til kamp. Senest gik det godt i Skælskør, hvor Janek og jeg spillede det hidtil bedste sammen i VEB-trøjen. Vi vil gøre alt for at hive en ”rigtig” sejr i land i aften, men må også indrømme, at vi ikke var tæt på sejren, da vi mødte Værløse-parret i grundspillet.

2 HS: Peter Rasmussen vs. Emil Vind 70-30
Peter har været lidt svingende i denne sæson, men senest han stod ansigt til ansigt med Emil Vind, blev til VEB-sejr. Godt nok var det i tre sæt, men det var forholdsvist sikkert i de to sidste sæt. Forhåbentlig rammer Peter dagen, for i så fald bliver det til en VEB-sejr.

Hvis jeg havde rigtig mange penge og ville gamble lidt med dem, så er en god fidus at spille på 3-3 i denne kamp!

Forhåbentlig har vi snart heldet på vores side i de afgørende situationer, således at vi kan overraske, og måske gå hen og tage alle tre point, som vi rent faktisk gjorde, da vi mødte Værløse på udebane i grundspillet.

Hvis ikke vi får de tre point, må vi indrømme, at vores kommende kvartfinale i slutningen af marts, ikke bliver på hjemmebane.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen