HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



10.12.2014
Jan Ø. Jørgensen og co. er mega favoritter mod VEB

VEB afslutter torsdag aften grundspillet med en meget vanskelig hjemmekamp mod Skovshoved.

For at være helt ærlig vil det være sæsonens største overraskelse, hvis det lykkes for VEB's reservespækkede hold at erobre point mod Skovshoved, som kommer til Frederikshavn i stærkeste opstilling.

Som annonceret inden hjemmekampen mod Gentofte har VEB indstillet sig på, at programmet efter nytår byder på kvalifikationskampe til Badmintonligaen 2015/2016. Derfor er den amerikanske duo, Eva Lee og Paula Lynn Obanana, samt Ville Lång - ligesom i mandags i Greve - ikke med mod Skovshoved.

I Kvalifikationsspillet er der seks kampe på programmet. VEB har dog kun budgetteret med to kvartfinaler, så udsigten til seks kvalifikationskampe tvang VEB til at reagere for at holde budgettet. Det er forklaringen på, at den omtalte trio ikke er til disposition.

- Ærgerligt, men nødvendigt, siger formand Jan R. Jensen.

Trods Peter Mikkelsens flotte sejr over Joachim Persson tabte VEB 1-5 i Greve. Da samtidig Gentofte vandt 4-3 over Solrød, røg VEB ned på niendepladsen. For at avancere til ottendepladsen - og derfor kvalificere sig til kvartfinalerne - skal VEB hente to point mod Skovshoved. Samtidig må Gentofte ikke få point i Værløse.

Et blik på holdopstillingerne viser med al tydelighed, at Skovshoved er MEGA favorit i Arena Nord. Selv Peter Mikkelsen er undertippet, idet Jan Ø. Jørgensen, som ellers ikke spillede mandag aften, er tilbage hos Skovshoved. Netop dette opgør er vi mange, som glæder os til at gøre, så det gælder om at være på plads kl. 19.00.

Se holdopstillingerne her.






Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen