HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



05.09.2024
VEB får revanche mod Odense - ny sejr på 7-2

Vendsyssel Elite Badminton vandt torsdag aften for anden gang på tre dage 7-2 i Badmintonligaen. Denne gang gik det ud over RSL Odense.

- Vi tabte til Odense for et år siden og havde stor respekt for dem, så det er meget tilfredsstillende, at vi vinder 7-2, siger cheftræner Allan Kolbro Nielsen.

Han roser spillernes indstilling.

- De kæmper alle det bedste, de har lært, og så kan vi ikke forlange mere. Det er en fornøjelse at stå i spidsen for sådan et hold, smiler cheftræneren.

Det kræver seks sejre at få alle tre bonuspoint, og en overgang så det vanskeligt ud, da de to afsluttende herredoubler skulle ud i tre sæt, men begge vandt.

Robin Tabeling/Victor Svendsen overlevede en matchbold, inden de vandt 21/15, 15/21, 22/20. Og Zvonimir Durkinjak, som i begge kampe i denne uge har afløst en syg Julien Maio, vandt sammen med Lasse Mølhede 21/16, 14/21, 21/11.

Tre kampe blev afgjort i tre sæt. I anden mixeddouble tabte Debora Jille/Gustav Björkler 14/21, 21/17, 19/21.

Debora Jille var også involveret i VEB's andet nederlag. Det faldt i damedouble, hvor hun sammen med Delphine Delrue tabte 14/21, 16/21 til OL-kvartfinalisterne Sara Thygesen/Maiken Fruergaard.

Delphine Delrue/Robin Tabeling (1.MD), Kirsty Gilmour (1.DS), Frederikke Østergaard(2.DS), Victor Svendsen (1.HS) og Gustav Björkler (2.HS) stod for VEB's øvrige sejre.

Efter to kampe er VEB noteret for 20 point - to sejre på 7-2 plus 2 x 3 bonuspoint. Det tegner lovende, og det er værd at huske på, at Beiwen Zhang, Arnaud Merkle og Julien Maio endnu ikke har været i aktion. 

VEB's næste kamp er tirsdag 24. september ude mod Triton Aalborg.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen