HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



20.04.2022
VEB jagter historisk DM-finale i Badmintonligaen

Vendsyssel Elite Badminton håber, at syvende gang bliver lykkens gang. Selv om fællesholdet fra Skagen/Frederikshavn/Hjørring har været i seks DM-semifinaler, er det aldrig lykkedes at komme i DM-finalen. I aften kl. 18.00 går VEB på banen i Brøndby Hallen mod Værløse til holdets syvende DM-semifinale i VICTOR Final 4.

Situationen er identisk med sidste år. Her vandt VEB også grundspillet og valgte Værløse som modstander i Final 4. Værløses homogene hold tog dog fusen på VEB og vandt overraskende 5-1.

- Det nederlag gør stadig ondt på os, men nu skal vi have revanche. Spillerne er vildt opsatte, og det forventer jeg, lyser ud af øjnene på dem, når de skal i aktion i Brøndby Hallen, siger VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

VEB har været i semifinalerne fem år i træk - altså uden at komme i DM-finalen.

Cheftræneren glæder sig over at have alle spillere til rådighed. Det er faktisk første gang i sæsonen, at Allan Kolbro Nielsen har frit valgt på alle hylder. Flere af spillerne kommer desuden med international succes i frisk erindring. Det gælder især de to herresinglespillere Victor Svendsen og Magnus Johannesen, men også Debora Jille, Cheryl Seinen og Kirsty Gilmour har leveret opmuntrende resultater op til VICTOR Final 4.

- Vi står et stærkt sted, og vi har - bortset fra udekampen mod Gentofte - fundet et højt niveau i alle kampe i denne sæson. Det niveau skal vi ramme igen i Final 4, for så bliver vi svære at bide skeer med, vurderer Allan Kolbro Nielsen.

VICTOR Final 4 livestreames her.

De to hold offentliggøres kl. 15.00.

VEB-truppen samledes tirsdag aften på hotellet i København, og onsdag står den på formiddagstræning, inden det går løs kl. 18.00, hvor også den anden semifinale afvikles. Her møder Skovshoveds danske mestre Højbjerg/VIA Biler fra Aarhus.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september kl. 18.30 på Vester Mariendal Skole
Aalborg Triton - VEB

Tirsdag 5. november kl. 18.30 i NES Arena
Højbjerg/Via Biler

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen