HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.10.2008
Røjkjær har stor respekt for Århus, men tror på 4-2 eller 5-1 sejr

VEB's Thomas Røjkjær varmer vanen tro op til næste holdkamp med en spændende vurdering af de enkelte kampe.

Kampen på tirsdag i Århus er for begge hold en ekstrem vigtig kamp.

Inden sæsonen gik i gang, vurderede man, at ligaen i år vil få et knæk. Tre hold skiller sig ud i toppen (Greve, BS København og Team Slagelse-Skælskør), mens de resterende fem hold ville kunne slå hinanden på kryds og tværs og skal kæmpe om ikke at ende blandt de to nederste hold, som skal ud i nedrykningsslutspillet.

Kampen på tirsdag er ikke kun vigtig, fordi begge hold tabte den første kamp til henholdsvis Lillerød og Team Slagelse-Skælskør, men lige så meget fordi både Århus og os er blandt de hold, der kæmper om at undgå syvende- og ottendepladsen.

Århus er umiddelbart det hold, der er mest presset, da de i den første kamp taber til et af de andre hold, som regnes blandt de fem føromtalte hold, mens vores nederlag var mere okay og forventet. Taber Århus tirsdag, ser det mildest talt sort ud for dem, hvorimod vi stadig kan nå at undgå slutspillet om ”liv og død”.

Holdopstillingerne ser på godt nordjysk fornuftige ud. Vi bør vinde denne kamp, men mange har før brændt nallerne i Århus Stadionhal, så intet er sikkert, før den sidste bold er slået i gulvet.

De enkelte kampe:

DS: Anna Rice – Judith Meulendijks 20-80
En gammel VEB’er mod en gammel Århus-spiller. Judith er klasser bedre end Anna, og hvis hun spiller op til vanlig standard, vil Anna ikke kunne presse Judith alverden. Rent teknisk er Judith meget bedre, men Annas vilje har før ført hende langt. Dog tror jeg på en VEB-sejr her.

HD: Rasmus Bonde/Kasper Henriksen – Robert Blair/Thomas Røjkjær 50-50
Parrene mødtes første gang sidste år i VEB’s ”mareridt-sæson”. Her blev det til en klar sejr til Århus-parret. Dog har Blair sidenhen slået de to unge århusianere klart ved en turnering i østen med hans unge engelske makker. Alt i alt er kampen helt åben. Forhåbentlig får Blair og jeg gang i det gode samarbejde, som gjorde, at vi vandt langt de fleste kampe i forrige sæson. I så fald vil det give en sejr i denne kamp.

MIX: Rene Lindskow/Tinne Kruse – Janek Roos/Dorte Ledet 35-65
Rutinen mod ungdommen. Vi stiller en meget rutineret mix, som på papiret er favorit. Dog skal man ikke afskrive Århus-parret, som bestemt ikke smider håndklædet i ringen. Men med Janek og Dortes overblik, tror jeg, at de hiver en sejr i land her.

1 HS: Jan Ø. Jørgensen – Peter Rasmussen 70-30
De to mødtes også sidste år i Arena Nord, hvor den kommende verdensstjerne slog den gamle verdensstjerne forholdsvis sikkert i to sæt. Siden da har Jan slået Peter Gade og er ved at slå sig fast i verdenseliten. Jan tabte faktisk kun til Kenneth Jonassen i ligaen i sidste sæson, hvilket er meget imponerende. Men spiller Jan ikke op til sit bedste, ved vi, at Peter før har drillet de bedste herhjemme, så spændende bliver det at følge denne kamp. Jan er favorit, og jeg tror desværre på hjemmebanesejr.

2. HS – Christian Lind – Eric Pang 35-65
Christian er publikumsfavoritten I Århus. Mest fordi han plejer at kæmpe helt ekstremt og har drillet rigtig mange spillere på hjemmebanen, der åbenbart giver ham lige 10 procent ekstra. Men, men, men. Med det spil vores flyvende hollænder viste mod Joachim Persson i sin debut for VEB, bør Christian Lind ikke kunne stille meget op. Sejr til VEB her.

DD: Lena Frier/Anne Hald – Camilla Sørensen/Mette V. Dalm 20-80
VEB-pigerne er klare favoritter. Igen står en gammel VEB’er overfor en gammel Århus-spiller: Lena og Camilla. Lenas makker, Anne Hald, er normalt singlepige og ikke en kommende stjerne i doublerækken. Anne er med for lære og få rutine, så hun på sigt kan udvikle sig til en topspiller i liga- og international regi. Vores piger er på papiret favoritter, og vil minimum vinde 8 ud af 10 kampe mod Århus-parret. Så her tror jeg vi får en sejr.

Alt i alt synes jeg, at Morten Frost med denne opstilling har åbnet sit hold en del og dermed gjort os til favorit i de fleste kampe. Som jeg ser det, ligner det på papiret en 4-2 eller 5-1 sejr til os - men meget kan ske i Badmintonligaen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen