HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



27.10.2019
VEB forventer utrolig tæt kamp mod Greve

- Det bliver en utrolig tæt kamp, men vi har sagt, at vores mål er at komme i Final 4. Mandag aften skal vi vise, det ikke bare er noget, vi siger, men at vi rent faktisk mener det.

Sådan siger træner Allan Kolbro Nielsen inden VEB's hjemmekamp mandag aften mod Greve, som forventes at komme til Frederikshavn med et stærkt hold, der kan gøre ondt på hjemmeholdet.

Især i doublerne er Greve særdeles stærke. De har fem doubler på et højt niveau. Det betyder blandt andet, at VEB's to nye stjernespillere Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen for alvor skal vise, om de stadig kan matche de bedste doublespillere.

- Vi kan lige så godt sige det, som det er. Kamilla og Christinna bliver kampafgørende i morgen. Vinder de deres tre kampe, står vi med meget fine kort på hånden for at vinde holdkampen, vurderer Allan Kolbro Nielsen.

VEB-træneren mener, at Greve er favoritter i begge mixeddoubler, hvis de kommer med samme doubler som senest, det vil sige Amalie Magelund/Niclas Nøhr og Ditte Søby/Mathias Christiansen. 

- Det drejer sig kun om 60-40 i Greves favør, så det er stadig to kampe, vi kan vinde, mener Allan Kolbro Nielsen, der også har stor respekt for Mathias Christiansen/David Daugaard i første herredouble og Ditte Søby/Amalie Magelund i damedouble.

VEB-truppen har været samlet siden fredag, og lørdag tilbragte spillerne en stor del af tiden i Arena Nord, hvor der var hele tre festivaler på én gang: Nordic Brew Festival, Nordic Ink Festival og Nordic Dart Festival. 

Kirsty Gilmour viste, at hun også en dygtig dartspiller. På herresiden var Zvonomir Durkinjak den skarpeste, men ifølge Jan Ø. Jørgensen skyldes det udelukkende, at en landsholdsspiller i dart håndplukkede Jan Ø. til en særlig duel. 

- Jan og Kirsty var også klar til at få en tatovering, men det havde vi heldigvis ikke tid til, ligesom jeg kan garantere, at vi gik langt uden om de mange stande med øl, gin, snaps og whisky, siger VEB-træneren.

Der er kampstart mandag kl. 18.30 i Arena Nord, hvor der er gratis entre. 

Der er tilmeldt 180 til spisning inden kampen, og blandt andet Lindholm Badminton Klub og Fjerritslev Badminton Klub kommer til Frederikshavn med en del medlemmer. Der var 830 tilskuere i sæsonpremieren. VEB drømmer om lige så mange tilskuere mandag aften.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen