HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



28.01.2013
VEB førte 3-1, men måtte nøjes med ét point i Aarhus

VEB måtte - kampens udvikling taget i betragtning - skuffende nøjes med ét point, da holdet mandag aften indledte slutspillet ude mod Aarhus AB.

VEB førte 3-1 efter blandt andet en overraskende sejr i herredouble til Zvonimir Durkinjak og Nikolaj Overgaard over Kim Astrup og Rasmus Bonde, men desværre tabte VEB de to afsluttende herresingler i tre sæt, og aarhusianerne trak også det længste strå i Golden Set.

- Vi havde tre chancer for at erobre alle tre point, hvor vi bare skulle vinde ét sæt. Derfor er det selvfølgelig frustrerende og irriterende at sidde i bilen nu med kun ét point. Vi kan dog se tilbage på en fin indsats, hvor alle folk gjorde, hvad de kunne. Indstillingen var rigtig, og der ligger flere point og venter på os i slutspillet, hvis vi fortsætter i samme spor i de to hjemmekampe mod Greve og Solrød, vurderer sportschef Peter R. Jensen.

Helt som ventet bragte VEB sig foran 2-1. Både Yao Jie og Camilla Sørensen/Thomas Laybourn vandt i to sæt. Ventet var det også, at Aarhus AB triumferede i damedouble.

Til gengæld lykkedes det ikke Aarhus AB at udligne til 2-2. Det havde de fleste ellers regnet med, for hjemmeholdet stillede op med Kim Astrup og Rasmus Bonde, som begge er på Brøndby-træningen. Sidstnævnte deltager også i Super Series, så det var stærkt af Overgaard og Durkinjak at vinde med 19-21, 21-13, 21-18.

- Det er helt vildt. De fortjener kæmpe stor ros. De er gode. Det er imponerende. De supplerer hinanden godt. De finder de rigtige løsninger og er hele tiden med, selv om de flere gange var bagud med 3-4 point i afgørende sæt. De slipper ikke, og deres dårlige perioder er ikke lange, roser Peter R. Jensen.

Ikke mindst for Nikolaj Overgaard var det en triumf at vinde i sin hjemby, hvor han for et par år siden blev vejet og fundet for let til Badmintonligaen. Det udløste et klubskifte til Vendsyssel, hvor han sammen med Durkinjak gør det fantastisk. Gad vide, hvornår Badminton Danmark for alvor giver VEB-spilleren chancen?

Peter Mikkelsen var første mand, som havde chancen for at spille alle tre point hjem til Frederikshavn/Skagen. Han tabte første sæt 12-21, men vandt 22-20 i andet sæt. I tredje sæt fulgte han med til 14-15, men spillede herefter nogle dumme bold og tabte 15-21. 

Det var bare Mikkelsens tredje nederlag i VEB-trøjen i to sæsoner. Desværre har nederlagene- som alle er faldet i denne sæson - kostet VEB fem-seks kostbare point.

VEB havde dog endnu en "matchbold", og Eric Pang lagde ud med at vinde 21-12 over inderen Anan Pawar i første sæt. Aarhus AB-spilleren lignede en mand, som var helt ved siden af sig selv. Desværre for VEB tabte Pang de to næste sæt med 17-21, 15-21.

- Pawar så rusten ud i første sæt, men løftede niveauet i resten af kampen. Det var dog præcis i sådan en kamp her, at jeg gerne havde set Pang træde i karakter, udtaler VEB's sportschef.

I Golden Set skulle der spilles mixeddouble, og her satsede gæsterne på en opstilling med Lena Frier og Zvonimir Durkinjak. Idéen med at bruge den hårdtslående kroat frem for Thomas Laybourn var et forsøg på at overrumple aarhusianerne, men Line Kjærsfeldt og Rasmus Bonde vandt sikkert med 21-12.

Se alle resultater her.

Greve besejrede som ventet Solrød med 4-2, og dermed er stillingen efter første runde:

1. Greve 5 point
2. Solrød 4 point
3. Aarhus AB 2 point
4. VEB 2 point

Kun de to bedste kvalificerer sig til kvartfinalerne. 

- Resultaterne i aften bekræfter, at alle kan slå hinanden i denne pulje. Allerede  på mandag venter der os en særdeles spændende hjemmekamp mod Greve. Her bliver målet at hente mindst to point, fastslår Peter R. Jensen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen