HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



09.09.2010
Sikker VEB-sejr på 5-1 over Skovshoved

Vendsyssel Elite Badminton leverede en flot og meget opløftende præstation i sæsonens første hjemmekamp i Arena Nord. Det rakte til en sikker 5-1 over oprykkerne fra Skovshoved.

Flere episoder undervejs i kampen viste, at VEB-holdet denne aften var gjort af det rigtige stof.

Eric Pang startede som lyn og torden og bragte sig foran 4-0 i første sæt mod Christian Lind. VEB's hollænder plejer altid at være en mildest talt langsom starter, så det var vidunderligt at se Pang tage teten i åbningskampen.

Vi bliver ved Pang, for minsandten om ikke han undervejs knyttede hånden og sagde: "Yes". Tilskuerne troede ikke deres egne øjne, men den var god nok. Det var vist Pang i version 2.0, vi oplevede torsdag aften.

I anden herresingle kom Kristian Midtgaard skidt fra start, men hans lidt mere aggressive stil og varierede spil bragte ham tilbage i kampen. Dejligt at se Midtgaard i initiativtagerens rolle.

Thomas Laybourn har prøvet lidt af hvert i karrieren, og selv om det blev lidt spændende i andet sæt, havde han styr på det sammen med Anastasia Russkikh. Parret vandt således hele 21-6 i første sæt. Laybourns reaktion, da sejren var i hus, var en fornøjelse at se. Han var virkelig glad og lettet.

Samme følelse havde Jonas Rasmussen og Simon Mollyhus efter deres 21-18 sejr i tredje sæt over Jonas Glyager og Mads Pieler Kolding. VEB-parret - som mandag aften misbrugte to matchbolde, inden de kollapsede i tredje sæt - var igen ude i tovene, men godt bakket op af de desværre kom 200 tilskuere vendte de 8-13 i tredje sæt til 21-18. Det var vilje og energi bag indsatsen.

- Det var en fornøjelse i aften. Alle vores spillere viste præcis den indstilling, som er meget afgørende for succes i Badmintonligaen, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

I damesingle sejrede Camilla Sørensen i to sæt over rutinerede Mette Viscovich. Skagboen var bagud i første sæt, men hun udstrålede i hele kampen en dejlig ro. Hun sendte signalet: Bare rolig. Jeg er klar til at arbejde, og jeg ved, hvordan jeg vinder denne kamp. Sådan, Camilla.

Eneste VEB-nederlag kom som ventet i damedouble, hvor Rikke Axelsen og gravide Lotte Vestergaard tabte i to sæt til Pernille Harder og Mette Schjoldager. Ligesom i Greve gjorde det undertippede VEB-par det tilfredsstillende.

Se de enkelte resultater her.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november
VEB - Team Skælskør/Slagelse: 9-0

Tirsdag 26. november
VEB - Skovshoved: 4-5

Fredag 29. november
Hvidovre - VEB: 2-7

Tirsdag 18. februar kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Gentofte

Fredag 21. februar kl. 18.30 i Solrød Idrætscenter
Solrød Strand - VEB

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen