HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



03.09.2010
Sådan stiller VEB og Greve op i sæsonpremieren på mandag

I dag er holdene til sæsonpremieren mandag 6. september kl. 19.00 i Greve blevet offentliggjort. Hverken Greve eller VEB havde overraskelser i ærmerne.

Det betyder, at de seks kampe spilles således:

Mixeddouble:
Robert Mateusiak/Nadiezda Kostiuczyk - Thomas Laybourn/Anastasia Russkikh

1. herresingle:
Joachim Persson - Eric Pang

2. herresingle:
Jens Kristian Leth - Kristian Midtgaard

Damesingle:
Sara Ortvang - Camilla Sørensen

Herredouble:
Lars Paaske/Jens Eriksen - Jonas Rasmussen/Simon Mollyhus

Damedouble:
Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen - Rikke Axelsen/Lotte Vestergaard

På papiret tegner det til at blive en meget spændende kamp. Greve er megafavorit i damedouble, mens VEB's Camilla Sørensen er favorit mod U19-spilleren Sara Ortvang.

- De fire øvrige kampe er helt åbne, så det ligner en kamp, der ender 3-3 eller 4-2 til et af holdene. Kommer vi ud i et Golden Set, står vi godt, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Greve er forsvarende danske mestre, men har mistet Kenneth Jonassen og Carsten Mogensen. Det giver comeback til veteranen Jens Eriksen i karantæneramte Rasmus Mangor Andersens fravær.

Jens Eriksen spiller sammen med Lars Paaske, og det bliver meget spændende at se kampen mellem de to rutinerede Greve-spillere og den nye VEB-konsteallation Jonas Rasmussen og Simon Mollyhus.

Sidstnævnte er ikke længere en del af DBF's fællestræning. Han blev til sin store overraskelse siet fra truppen inden sommerferien - en måned efter, at han var med på Danmarks hold, der vandt EM for hold.

Det betyder, at Mollyhus har indledt et nyt kapitel i sit liv med fast arbejde og badmintontræning i fritiden. Der er ingen tvivl om, at han er mere tændt end nogensinde, når han mandag aften går på banen i Greve.

Det er muligt at følge opgøret mellem Greve og VEB direkte på TV2 Sport.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen