HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



19.03.2019
DM-semifinale: VEB førte 2-0, men tabte 2-4 i Greve

Trods en føring på 2-0 lykkedes det ikke for Vendsyssel Elite Badminton at kvalificere sig til DM-finalen for første gang i klubbens historie.

Hjemmeholdet Greve, der vandt grundspillet, sluttede med fire sejre og vandt dermed semifinalen med 4-2. I finalen 2. påskedag skal Greve møde Team Skælskør-Slagelse, mens VEB onsdag 17. april skal til Solrød og spille om bronze - for tredje år i træk.

- Vi er skuffede lige nu, meget skuffede. Vi fik jo en drømmestart, men vi må erkende, at Greve er et svært sted at spille, og de har et stærkt hold. Det er ingen tilfældighed, at de vandt grundspillet, siger VEB-træner Allan K. Nielsen.

Han mener, at alle VEB's spillere kan være deres indsats bekendt, og derfor gør det trods alt mindre ondt at tabe holdets tredje semifinale i træk.

Beiwen Zhang vandt som ventet i første runde, og da også Cheryl Seinen og Jacco Arends sejrede i mixeddouble, var der stille i Greve Idræts Center. 2-0 til VEB.

I den tredje kamp vandt VEB's Raul Must første sæt med 22/20. De godt 25 VEB-fans i Greve hyggede sig og kunne høres. Men herfra gik det kun én vej. Den forkerte.

Raul Must tabte i tre sæt til en velspillende Kalle Koljonen, der næsten ingen fejl lavede, og trods en fin præstation tabte Robin Tabeling og Zvonimir Durkinjak også i to sæt til Greves stærke konstellation bestående af Mathias Christiansen og David Daugaard.

VEB's Victor Svendsen måtte i slutningen af første sæt opgive i første herresingle mod Dey Subhankar. En rygskade gjorde det umuligt for VEB-spilleren at bevæge sig ordentligt på banen. Nu skulle Clara Nistad og Yao Lei vinde for at fremtvinge et golden set, men VEB-parret blev slået med 17/21, 15/21 af Rikke Søby og Amalie Magelund.

4-2 til Greve og stor jubel i Greve Idræts Center, hvor VEB-spillerne skuffede konstaterede, at heller ikke tredje gang var lykkens gang, når det gælder jagten på en plads i DM-finalen.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen