HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



06.10.2022
VEB vinder 7-2 ude over Aarhus AB - damedouble overrasker stort

Hjemme godt, men ude bedst. Sådan kan VEB omskrive det gamle mundheld efter fire runder af Badmintonligaen. Torsdag aften vandt VEB 7-2 ude over Aarhus AB, hvor aftenens helt store resultat var sejren i damedouble. Her vandt VEB-parret Cheryl Seinen/Debora Jille med 18/21, 23/21, 21/19 over Stoeva-søstrene fra Bulgarien, som er nr. 10 på verdensranglisten, hvor VEB-parret kun er nr. 27.

Debora Jille og Cheryl Seinen besejrede for første gang i karrieren Stoeva-søstrene fra Bulgarien.

- De spillede outstanding godt. De foretog kloge valg og arbejdede stenhårdt. De blev ved med at gøre de ting, de skulle. De har aldrig vundet over Stoeva-søstrene. Det er en stor skalp, som virkelig giver dem mod på tilværelsen, jubler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

Hjemme godt, men ude bedst?

VEB vandt med 8-1 i sæsonens første udekamp mod oprykkerne fra KMB2010, mens de to hjemmekampe henholdsvis er blevet vundet med 5-4 over Gentofte og tabt med de samme cifre til Team Skælskør-Slagelse.

VEB indtager efter fire af ni runder i grundspillet fjerdepladsen med 33 point. Det er blot ét mindre end Solrød og Skovshoved, mens der er tre point op til topholdet Højbjerg/Via Biler, som er VEB's næste modstander - en kamp, der spilles tirsdag 8. november i Aarhus.

De danske mestre fra VEB (Frederikshavn/Skagen/Hjørring) fik en drømmestart i Aarhus med en føring på 3-0. Der var sejre i begge mixeddoubler og Victor Svendsen i første herresingle.

Herefter tabte VEB begge damesingler. Kirsty Gilmour (nr. 16 i verden) blev slået i tre sæt af amerikaneren Iris Wang (nr. 26), mens Josefine R. Jensen tabte 21/23 i tredje sæt til Anne Fuglsang efter at have været foran med 20/16. I tirsdags tabte VEB-spilleren 19/21 i tredje sæt.

Magnus Johannesen øgede føringen til 4-2 med en sejr i tre sæt i anden herresingle, selv om han fik et vrid i ryggen og var hæmmet i sit spil. Da begge herredoubler vandt i to sæt, blev føringen udbygget til 6-2. Dermed var alle tre bonuspoint sikret. Det endte med sejr på 7-2 - og dermed 10 point i alt - til VEB, da Seinen/Jille overraskede stort mod Europas bedste damedouble.

- Det er et fantastisk resultat, som vi til enhver tid havde købt på forhånd ude mod AB. Vi har en trup, som er klar til at arbejde benhårdt. Alle spillere bliver ved, også selvom det måske ikke lige kører spillemæssigt, siger Allan Kolbro Nielsen.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen