HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



10.01.2017
En dejlig aften, der kommer på topscorerlisten

Tirsdag var det dagen derpå i Skagen. Og smilene var til at få øje på efter den flotte 4-2-sejr over Team Skælskør-Slagelse. En sejr, som sikrede VEB andenpladsen i grundspillet.

Træner Allan K. Nielsen:

- Det er helt vildt. Det er fuldstændigt crazy, at vi slutter på andenpladsen. For kun seks dage siden oplevede vi en nedtur i Værløse, men den har vi glemt alt om nu. Det blev et kæmpe flot punktum. Spillerne snakkede meget om, at de bare skulle ind og nyde kampen, men vi fik dem heldigvis overbevist om, at vi godt kunne vinde, og efter Victors sejr gik det virkelig vores vej.

Formand Jan R. Jensen:

- Sportsligt var mandag aften et højdepunkt i VEB's historie. Vi har et fantastisk HOLD og to dygtige, engagerede trænere. Vi havde desuden over 100 sponsorer og samarbejdspartnere til spisning inden kampen, som blev overværet af næsten 400 tilskuere. Jeg er sikker på, at mange sponsorer i aftes gik hjem med den fornemmelse i maven, at samarbejdet med Vendsyssel Elite Badminton er værdifuldt.

Afdelingsdirektør Anders Mogensen, Sparekassen Vendsyssel i Skagen:

- Det var  en super kulisse og en fantastisk holdpræsentation. Det er tidligt på året, men jeg er ret sikker på, at denne aften vil komme på topscorerlisten over de bedste oplevelser i 2017. 

VEB skal senest på torsdag aflevere en prioriteret liste over de mulige modstandere i kvartfinalerne. Valget står mellem Greve, Odense, Solrød og Højbjerg. Ét af disse hold bliver dog taget først af Skovshoved.

- Vi plejer at stå i en situation, hvor det er os, der bliver valgt, så det er en underlig fornemmelse pludselig selv at skulle vælge. Vi ved under alle omstændigheder, at vi skal levere en toppræstation for at komme videre til semifinalerne. Vi så jo mandag aften, hvordan både Solrød og Odense vandt over henholdsvis Skovshoved og Værløse, siger Allan K. Nielsen.

Kvartfinalerne spilles bedst af to kampe. VEB begynder ude tirsdag 31. januar med returkamp i Frederikshavn tirsdag 7. februar. 

Mellem de to kampe er der nationale mesterskaber, og for de fleste spilleres vedkommende er januar en travl måned, når det gælder individuelle turneringer. Derfor kan eventuelle skader få stor indflydelse på slutspillet. VEB har p.t. Jacco Arends skadet. Han har ikke været med i de seneste fem kampe.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen