HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



18.05.2008
38-årige Dorte Ledet gør comeback i Badmintonligaen

38-årige Dorte Ledet gør comeback i Vendsyssel Elite Badminton. Skagboen var med til at spille VEB op i Badmintonligaen for to år siden, men stoppede herefter karrieren. Det troede hun i hvert fald indtil for nogle uger siden, hvor sportschef Peter R. Jensen kontaktede hende.

- Vi mangler en doublespiller i den første halvdel af sæson, hvor vi må undvære Rikke Olsen Siegemund, der er gravid. Dorte har godt nok holdt pause i et par sæsoner, men hun er i god fysisk form, og hun ved, hvad det kræver at være på dette niveau. Nøgleordene er hurtighed og kamptræning, og derfor træner Dorte allerede på livet løs i både Skagen og Frederikshavn, siger Peter R. Jensen.

VEB har i første omgang kun lavet en aftale med Dorte Ledet frem til 31. december. Det vil sige, indtil det forventes, at Rikke Olsen Sigemund igen er kampklar.

- Vi taler altså kun om syv måneder, og det er vigtigt for Dorte. Det er en overskuelig periode i forhold til familien og arbejdet som afdelingsbestyrer i Spar Nord i Aalbæk, udtaler Peter R. Jensen.

Dorte Ledet har fået hele sin badmintonopdragelse i Skagen Badmintonklub. Ud over Skagen og VEB har hun tidligere spillet i Triton Aalborg og Herning.

Peter R. Jensen er meget glad for Dorte Ledets hjælpende hånd, men han erkender, at han hellere ville have satset på en yngre spiller.

- Desværre mangler der kvalificerede alternativer i doublerækkerne i Danmark. Det ville have været oplagt at give chancen til en U/19-spiller, men de er ikke stærke nok til at klare sig i Badmintonligaen, vurderer VEB’s sportschef.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen