HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.10.2022
Historisk VEB-kamp: Spiller hjemmekamp i Hjørring

Vendsyssel Elite Badminton spiller i aften en historisk kamp. For første gang nogensinde i VEB's historie, afvikles en ligakamp uden for Frederikshavn Kommune. Der er kampstart mod Team Skælskør-Slagelse kl. 19.00 i Hallen Park Vendia i Hjørring.

- Vi har haft Hjørring med i vores holdfællesskab siden 2016, og det er nu også lykkedes os at få Hjørring Kommune til at bakke projektet op. Det er årsagen til, at vi spiller i Hjørring i aften, og det bliver meget spændende at se, hvor stor interessen er for kampen, siger VEB's formand, Jan R. Jensen.

Han håber på mellem 300 og 350 tilskuere i Hallen Park Vendia. Som altid har VEB inviteret sine sponsorer til spisning inden kampen, og 90 personer har tilmeldt sig.

Allerede kl. 16.00 er Hjørring Badminton Klubs ungdomsspillere inviteret til badmintonhygge i Hjørring Badmintonhal. Her får de blandt andet besøg af VEB's to stærke herresingler, Victor Svendsen fra Hjørring og Magnus Johannesen fra Brønderslev, som vil fortælle mere om deres badmintonkarriere.

Særligt for Victor Svendsen bliver aftenens kamp en stor oplevelse. Han har fået det meste af sin badmintonopdragelse i Hjørring Badminton Klub.

Det er VEB's tredje kamp i sæsonen. VEB er forsvarende danske mestre, og sejre på 5-4 over Gentofte og 8-1 over KMB 2010 betyder, at VEB indtager tredjepladsen. Aftenens modstander, Team Skælskør-Slagelse, ligger på femtepladsen. Der står derfor meget vigtige point på højkant i jagten på en plads i Final 4 (DM-semifinalerne).

Torsdag aften møder VEB Aarhus AB ude.

- Det er to vanskelige kampe. Henter vi to sejre, ser det for alvor godt ud, vurderer Jan R. Jensen.

Der er gratis entre i Hallen Park Vendia takket være følgende tre kampsponsorer: Beierholm Hjørring, EDC Erhverv Poul Erik Bech og Sparekassen Danmark Hjørring. Arrangementet for ungdomsspillerne bakkes op af Spar Nord Hjørring.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen