HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



14.04.2011
Jan Ø. Jørgensen jagter vigtige OL-point ved Forza Denmark International

Jan Ø. Jørgensen - Danmarks næstbedste herresingle - har overraskende tilmeldt sig turneringen Forza Denmark International, som i dagene 4.-8. maj afvikles i Arena Nord i Frederikshavn. Ikke mindst i de to singlerækker ser startfeltet særdeles spændende og interessant ud.

- Det hænger givetvis sammen med, at vores turnering er den første, som tæller i OL-kvalifikationen. Jan Ø. Jørgensen stammer jo fra Nordjylland, så det er oplagt for ham at tage denne turnering med, selv om han normalt kun spiller de turneringer, hvor hele verdenseliten deltager, siger sportschef Peter R. Jensen fra Vendsyssel Elite Badminton, arrangør af Forza Denmark International.

En turneringssejr i Frederikshavn giver lige så mange point til verdensranglisten som en kvartfinaleplads i en Super Serie-turnering.

Jan Ø. Jørgensen får dog kamp til stregen, når det går løs i Vendsyssel. 17-årige Viktor Axelsen fra Odense - Danmarks første juniorverdensmester - tager også turen til Nordjylland. Det samme gør spillere som Hans-Kristian Vittinghus, Team Skælskør/Slagelse, Joachim Persson, Greve, og Christian Lind, Skovshoved.

Der er ingen tvivl om, at Jan Ø. Jørgensen stiller op som favorit, men der findes også flere udenlandske spillere, som nordjyden, der i næste sæson stiller op for Skovshoved, kan tabe til. Én af dem er hollænderen Eric Pang, som har fordel af hjemmebane i Arena Nord, idet han i tre sæsoner har spillet første herresingle på Vendsyssel Elite Badmintons ligahold. Scott Evans, Irland, Raul Must, Estland og Ville Lang, Finland, kan også på en god dag gøre livet surt for Jan Ø. Jørgensen.

En anden spiller fra arrangørklubben er skagboen Camilla Sørensen. Hun har været ude med en alvorlig knæskade i over et halvt år, men er nu klar til comeback. Og meget passende bliver det Camilla Sørensens hjemmebane, som danner ramme om det imødesete comeback. Karina Jørgensen, Lillerød, Nanna Brosolat, Greve, tjekken Kristina Ludikova, Ikast, og hollænderen Judith Meulendijks, Team Skælskør/Slagelse, Chloe Magee, Irland, og Elizabeth Cann, England, er andre spændende navne i damesingle.

Semifinalisterne ved All England, Line Kruse, Team Aarhus, og Marie Røpke, Gentofte, er med i damedouble, hvor det engelske par Jenny Wallwork og Gabrielle White givetvis også vil kæmpe med om førstepladsen.

I mixeddouble ligner parret Christopher Adcock, England, og Imogen Bankier, Skotland, en seriøs udfordrer til de danske toppar, Mads Pieler Kolding/Julie Houmann samt Mikkel Delbo/Mie Schjøtt.

185 spillere kommer til Frederikshavn den første uge i maj.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen