HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



21.06.2020
Cheryl Seinen vil vinde DM-guld med VEB

24-årige Cheryl Seinen får i den kommende sæson et stort ansvar på VEB's ligahold. Et ansvar, som cheftræner Allan Kolbro Nielsen er overbevist om, at hollænderen kan leve op til.

Cheryl Seinen har netop underskrevet en ny kontrakt med VEB. Hun er dermed klar til sin fjerde sæson i Hjørring-Frederikshavn-Skagen. Efter to sæsoner med "fuld spilletid" måtte hun i den forgangne sæson nøjes med en plads som reserve for Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl. 

Her viste Cheryl Seinen stor moral. Der var ingen sure miner. Hun tog udfordringen op, og for hollænderens vedkommende kulminerede sæsonen i de to afgørende kampe i grundspillet. VEB skulle - uden Christinna Pedersen, Kamilla Rytter Juhl og Kirsty Gilmour, der alle var i Indien - vinde hjemme over Solrød og ude over Skovshoved for at komme i Final 4, og det lykkedes. Cheryl Seinen vandt alle sine fire kampe mod Solrød og Skovshoved.

- Her viste Cheryl for alvor den udvikling, hun har været igennem de seneste år. Det er udvikling, som fortsætter de kommende år, og der er slet ingen tvivl om, at hun er en af de bedste doublespillere i Badmintonligaen på pigesiden, siger Allan Kolbro Nielsen.

Hun ligger p.t. nr. 24 på verdensranglisten i damedouble med Selena Piek. Det rækker til en placering som nr. fire i Europa. Da Cheryl Seinen skiftede til VEB i 2017 var hun nr. 39 i verden. Dengang udtalte formand Jan R. Jensen: "Hun er en stærk pige, som slår hårdt, og hun er på vej fremad i karrieren". En fin beskrivelse, som fortsat passer.

Cheryl Seinen har sendt en lille hilsen fra Holland, hvor hun garanterer, at VEB vil gøre alt for igen at komme mellem de fire bedste hold i Badmintonligaen, så Final 4 bliver med deltagelse af VEB i 2021. 

- Vi vil have den guldmedalje med hjem til Skagen, smiler Cheryl Seinen, som glæder sig til igen at se publikum til hjemmekampene i Arena Nord i Frederikshavn.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen