HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



20.02.2013
Pangs pragtfulde comeback sendte Solrød til tælling

Med en flot 5-1 sejr over Solrød kvalificerede Vendsyssel Elite Badminton sig i aften til DM-kvartfinalerne, hvor VEB enten 18. eller 19. marts møder Odense på udebane. Datoen afhænger af, hvilken af de to kvartfinaler TV3Sport1 vælger at sende direkte.

Trods vinterferie dukkede over 400 tilskuere - heriblandt en bilfuld fra Solrød (respekt!) - op i Arena Nord, og de blev vidner til en kamp, der langt fra blev så spændende som forventet. Kun ved stillingen 1-1 og 10-4 føring i første sæt til Solrøds Emil Holst over VEB's Eric Pang var der tvivl om udfaldet.

VEB's hollænder erobrede herefter ni point i træk og kom altså foran 13-10. Herfra sad han totalt på kampen og vandt sikkert 21-17, 21-12. Pangs overbevisende comeback knækkede hele Solrød-holdet.

VEB øgede til 3-1 med en sejr i to sæt i herredouble, hvor Nikolaj Overgaard og Zvonimir Durkinjak hele tiden var foran i første sæt, men til gengæld kom skidt fra start i andet sæt, inden de kom tilbage og vandt 21-17, 21-17 over Niclas Nøhr og Mads Pedersen.

Nu manglede hjemmeholdet kun én sejr for at vinde holdkampen og kvalificere sig til kvartfinalerne, og den sørgede DM-semifinalisten Peter Mikkelsen for. Han knuste Rasmus Fladberg, som han tabte til i grundspillet, 21-11, 21-7. Dermed kunne VEB-spillerne juble. Sejren var hjemme.

Festen fortsatte dog i Arena Nord, hvor Lena Frier og Thomas Laybourn i aftenens sidste kamp viste fine takter i deres første optræden sammen i denne sæson. De vandt 21-10, 21-14 over søskendeparret Joan og Theis Christiansen og sendte et klart signal om, at de bør spille mixeddouble sammen i kvartfinalen.

- Det var dejligt at se, hvordan vi satte os på kampen. Spillerne fortjener stor ros, men jeg er samtidig overrasket over, hvor nemt Solrød knækkede i så afgørende en kamp, siger VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Han ser nu frem til kvartfinalen mod Odense, hvor det er knald eller fald i én kamp. 

- Vi blev nr. syv i grundspillet, mens Odense blev nr. tre. Vi spiller derfor uden nerver. Vi kan kun overraske positivt. Vi har alt at vinde, og det er et dejligt udgangspunkt, mener Peter R. Jensen, som i øvrigt forventer, at fynboerne sender deres A-kæde på banen i kvartfinalen.

Odense undlod at bruge sine to udenlandske stjerner i medaljeslutspillet, men mon ikke Nathan Robertson og Carolina Marin bliver kaldt til Fyn for at gøre livet surt for VEB?

I aftenens to første kampe vandt Solrød damedoublen. Sandra-Maria Jensen og Lena Grebak besejrede Maiken Falk Hoffmann og Camilla Sørensen med 21-19, 21-9. Spænding var der også om udfaldet i første sæt mellem Yao Jie og Ditte Strunge. Solrød-spilleren var overraskende i teten, men Yao Jie vandt trods alt med 21-17, 21-11.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen