HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



03.11.2008
Thomas Røjkjær: - Vi vil forsøge at skabe overraskelsen

VEB-spilleren Thomas Røjkjær giver vanen tro sin vurdering af de enkelte kampe. Desværre vurderer han, at gæsterne fra Greve vinder 4-2.

Af Thomas Røjkjær

Der var inden denne sæson tre hold, der på papiret kunne vinde guldet. Team Skælskør-Slagelse, Greve og BS København. BSK er siden blevet ramt af skader og graviditeter, så jeg tror ikke længere, de ender i guldkampen. Tilbage i den kamp er så kun VEB’s første modstander på hjemmebane, Team Skælskør-Slagelse, som vi jo tabte 2-4 til, og så torsdagens modstander, Greve.

Greve ser uhyggeligt gode på stort set alle seks pladser, og det er ikke tilfældigt, at de fører rækken. De eneste steder, jeg kan spotte en lille favoritværdighed til os, er i damedoublen og i 2. herresingle, hvor vi fortsat kan stille med Eric Pang.

Alt i alt bliver det en uhyggelig svær kamp at få point i, men det er bestemt ikke bare en kamp, der skal overstås. Greve-kampen er en vigtig del af forberedelserne til de resterende kampe i grundspillet, og ikke mindst den meget vigtige kamp i Værløse tirsdag 11. november.

Dermed ikke sagt, at vi smider håndklædet i ringen på torsdag, for tror man det, så kender man os dårligt. Den positive holdånd, vi har fået bygget op omkring holdet i år, skal der arbejdes videre på, så vi står godt rustet til de resterende grundspilskampe de kommende fem-seks uger.

Kampene afvikles i denne rækkefølge:
MIX: Robert Blair/Dorte Ledet vs. Robert Mateusiak/Nadiezda Kostiuczyk 20-80
Den polske mixeddouble i Greve er uhyggelig. De har flere store Grand Prix-sejre på CV’et, og er i det hele taget et par, der hører til i verdenseliten. Kampen bliver svær for VEB-parret, men de har vist, at de godt kan være med mod de bedste – senest viste de det i sæsonpræmieren, hvor de tabte i to forholdsvis tætte sæt til Nathan Robertson og Donna Kellogg fra Team Skælskør-Slagelse. Desværre tror jeg, det bliver en udesejr til Greve i åbningskampen.

2. HS: Eric Pang vs. Hans-Kristian Vittinghus 60-40
Eric har været rigtig godt spillende for VEB indtil videre og må også påtage sig favoritværdigheden mod ”HK”. Dog er han ikke mere favorit, end at han skal være 100 procent klar, for ellers vil en altid fremadstormende ”HK” være parat til at tage sejren. Hvis Pang fortsætter sit gode spil – særligt fra debuten i Arena Nord mod Joachim Persson - vil han tage sin tredje sejr i træk.

1. HS: Peter Rasmussen vs. Kenneth Jonassen 30-70
Med det spil Kenneth har vist de seneste par uger i henholdsvis Denmark Open og French Open, så ”bør” Peter ikke kunne følge med. Men vi har før set Peter spille utroligt godt mod topspillere, som måske ikke lige spiller op til deres allerbedste af den ene eller anden grund. Så hvis ikke Kenneth er der 100 procent, lurer der måske en overraskelse? Tror desværre på en Greve-sejr her.

DD: Mette van Dalm/Camilla Sørensen vs Britta Andersen/Mie Schjøtt 55-45
Vi har en utrolig stærk damedouble på VEB-holdet. Torsdag er de bl.a. oppe mod Britta Andersen, som lige er kommet tilbage fra en korsbåndsskade, og som ikke er oppe i gear endnu. Sidste sæson havde Mette og Rikke Siegemund ingen problemer ved at pille pynten af de to Greve-spillere i den indbyrdes kamp i ligaen, så jeg håber og tror på en VEB-sejr i denne kamp.

HD: Janek Roos/Thomas Røjkjær vs. Jens Eriksen/Lars Paaske 15-85
Herredoublen har haft det svært i år, og kampen mod Greve ligner ikke en kamp, der bliver nemmere. Greve-parret er vist kendt af alle i Badminton-Danmark, og der skal lidt af en sensation til, hvis vi kan trække os sejrrigt ud af kampen. Vi vil naturligvis kæmpe det bedste, vi har lært – ikke mindst kan det give nyttig sparring til de kommende kampe lige om hjørnet i ligaen.

DS: Judith Meulendijks vs. Li Wenyan 40-60
Greves kineser er en af ligaens to bedste damesingler. Hun har i hvert fald vist, at hun kan spille lige op med Tine Rasmussen i deres indbyrdes opgør i ligaen. Hun er uhyggelig stærk, og Judith kan få svært ved at følge med. Men mon ikke Judith har noget at vise efter sidste kamp i Århus, hvor det ikke kørte for hollænderen. Så jeg tror, det bliver en fight uden lige, men desværre tror jeg, at Greve trækker det længste strå…

Alt i alt ligner det en 4-2 sejr til Greve. Men på hjemmebane med en masse tilskuere i ryggen, vil vi uden tvivl forsøge at skabe overraskelsen. Kom og hjælp os…

Vi ses i hallen torsdag kl. 19.00.




Grundspil - 2024/2025
Tirsdag 3. september
Værløse - VEB: 2-7

Torsdag 5. september
VEB - RSL Odense OBK: 7-2

Tirsdag 24. september
Aalborg Triton - VEB: 0-9

Tirsdag 5. november
Højbjerg/Via Biler - VEB: 5-4

Torsdag 7. november kl. 19.00 i Skagen Sportscenter
VEB - Team Skælskør/Slagelse

Tirsdag 26. november kl. 19.00 i Arena Nord
VEB - Skovshoved

Fredag 29. november kl. 18.30 i HBC-Hallen
Hvidovre - VEB

Kampene mod Solrød Strand og Gentofte spilles i februar 2025.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen