HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



20.04.2018
Europas næstbedste damesingle forstærker VEB

Vendsyssel Elite Badminton får tilgang af nr. 18 på verdensranglisten i damesingle, Kirsty Gilmour. Den 24-årige skotte har netop vundet bronze ved Commonwealth Games i Australien.

VEB råder i forvejen over amerikaneren Beiwen Zhang, der er nr. 11 på verdensranglisten. Der spilles dog kun én damesingle i Badmintonligaen, så hvad i alverden skal VEB med to så stærke damesingler?

- Først og fremmest er det for skrøbeligt kun at have én singlespiller, som har klasse til Badmintonligaen. Det oplevede vi senest i DM-finalen i mandags, da Team Skælskør/Slagelses Carola Marin meldte afbud. Vi går efter at komme i finalen næste år, og derfor er det nødvendigt med forstærkninger, siger VEB-træner Allan Kolbro Nielsen.

Sammenlignet med andre damesingler i Badmintonligaen står Kirsty Gilmour stærkt med føringer på 4-0, 5-2, 3-0 og 2-0 i indbyrdes kampe mod Mette Poulsen, Line Kjærsfeldt, Natalia Kock Rohde og Mia Blichfeldt.

- Det er en tilgang på øverste hylde. Kirsty Gilmour er nr. to i Europa, hvis du kigger på verdensranglisten, og hun var også i finalen ved EM sidste år i Kolding, oplyser VEB-træneren.

Med Zhang og Gilmour i truppen kommer VEB-trænerne på en spændende opgave, når de skal sætte hold til kampene i næste sæson. Det betyder jo, at én af dem enten skal spille dame- eller mixeddouble.

- Den udfordring ser vi frem til. Vi bliver sværere at læse for modstanderne. Kirsty Gilmour er faktisk en dygtig allrond-spiller, som vi kan bruge i alle tre kategorier, og Beiwen Zhang vil elske at spille double. Det har hun allerede sagt flere gange, siger Allan Kolbro Nielsen.

VEB vandt tirsdag aften bronze med en 4-1-sejr over Højbjerg for øjnene af 625 tilskuere i Arena Nord.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen