HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.12.2017
VEB får besøg af sæsonens største positive overraskelse

Vendsyssel Elite Badminton avancerer til minimum tredjepladsen i Badmintonligaen, hvis holdet tirsdag aften vinder hjemmekampen mod Aarhus AB, der overraskende ligger på en flot andenplads.

Aarhusianerne kommer til Frederikshavn anført af Danmarks nye stjerneskud i herresingle, Anders Antonsen, som har leveret særdeles flotte internationale resultater i efteråret. Der er ingen tvivl om, at 20-årige Anders Antonsen er favorit i Arena Nord mod VEB's Raul Must, men esteren går på banen med masser af selvtillid. 30-årige Raul Must har vundet sine tre seneste ligakampe, blandt andet over Hans-Kristian Vittinghus.

I den anden herresingle har VEB's Victor Svendsen revanche til gode mod David Kim Kristensen. De mødte hinanden tidligere på året ved DM, og her tabte Victor Svendsen. David Kim Kristensen har vundet fire af sine seneste fem ligakampe og er nr. 15 på den danske rangliste, hvor Victor Svendsen ligger nr. 13. Aarhus AB har valgt, at netop opgøret mellem de to skal spilles først. Det er normalt et tegn på, at Aarhus AB forventer at vinde kampen.

Gæsterne kommer til Vendsyssel uden deres to stærke englændere, Jessica Pugh og Ben Lane. De har gjort det godt i Badmintonligaen, hvor Aarhus AB, som i foråret var i nedrykningsspillet, åbnede sæsonen med fem sejre i træk. Holdet har dog tabt sine seneste par kampe hjemme mod Skovshoved og Solrød Strand.

VEB går på banen med tre sejre i frisk erindring, og holdet er ubesejret på hjemmebane i denne sæson. 

Det er næstsidste runde i grundspillet, hvor VEB's mål i første omgang er en plads i Top 4, så VEB har hjemmebanefordel i kvartfinalerne.

Se de to holdopstillinger.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen