HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



04.11.2013
Sportschef: - Vi skal gå efter en 4-2 sejr

Vendsyssel Elite Badminton møder tirsdag aften Værløse på hjemmebane i Arena Nord. Kampen begynder kl. 19.00, og der er gratis entre.

VEB går på banen med en pæn portion selvtillid, efter at holdet har vundet tre kampe i træk i Golden Set. Og alle tre gange er VEB endda kommet fra baghjul. Det skete først i hjemmekampen mod Aarhus AB, derefter i lidt mindre grad ude mod Odense og senest hjemme mod Solrød.

- Og det kan sagtens blive Golden Set for fjerde gange i træk, men jeg synes alligevel, at vi inden kampen skal gå efter en sejr på 4-2. Vi har nu i to sæsoner vist, at vi er svære at slå på hjemmebane, og vi skal udnytte, at vi har momentum i øjeblikket. Når det er sagt, kan det godt være, at vi efter kampen er tilfredse med to eller kun et point, udtaler VEB's sportschef, Peter R. Jensen.

Værløse har historisk set ikke været VEB's livret. Det ved Peter R. Jensen alt for godt.

- Men det gør vores spillere heldigvis ikke, smiler sportschefen.

VEB ligger på femtepladsen med seks point, mens Værløse indtager en skuffende ottendeplads med fire point. Værløse indledte sæsonen med at tabe i Golden Set ude mod Odense, og derefter fulgte et 2-4 nederlag på hjemmebane til Team Skælskør/Slagelse. I tredje runde tabte Værløse med 1-5 til Greve, så Tanja Bergs tropper havde ryggen mod muren i den seneste kamp mod Aarhus AB. Heldigvis for Værløse lykkedes det at vinde dette opgør med 4-2.

Værløse har haft Anders Kristiansen udenfor med en skade. Derfor hentede klubben - hvilket er usædvanligt for Værløse - englænderen Andrew Ellis til Nordsjælland. Selv om Anders Kristiansen var klar igen mod Aarhus AB, var Andrew Ellis stadig at finde på holdet. Han er dog ikke med tirsdag aften i Frederikshavn. Og det betyder, at Værløse satser benhårdt på sejr i mixeddouble, mens VEB nu er favorit i herredouble.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen