20.02.2017
Fem VEB-spillere er med i Austrian Open
Kaptajn Zvonimir Durkinjak deltager i denne uge sammen med en del af sine VEB-holdkammerater i Austrian Open, som har deltagelse af hele 327 spillere.
Ud over alle de europæiske badmintonlande er der deltagere fra Indien, Thailand, Kina, Singapore, Japan, Indonesien, Taiwan, Malaysia, USA og New Zealand.
Så der er tale om en meget stærk International Challenge-turnering, som bliver spillet i Wien og starter med kvalifikation onsdag 22. februar.
VEB er repræsenteret ved Maria Helsbøl, Raul Must, Victor Svendsen, Lasse Mølhede og Zvonimir Durkinjak.
Lodtrækningen har formet sig således for VEB-spillerne:
Kvalifikation: Onsdag 22. februar
Zvonimir Durkinjak - Jacek Kolumbajew, Polen
Zvonimir er seedet 2 i kvalifikationen, som har deltagelse af 64 spillere, der kæmper om otte pladser i hovedturneringen. Vores kroat har umiddelbart gode muligheder for at gå direkte ind i turneringen, da det kun kræver et par afbud.
Maria Helsbøl/Amanda Madsen (Solrød) - Katarina Galenic (tidl. VEB-spiller)/Maja Pavlinic, Kroatien.
1. Runde: Torsdag 23. februar:
Raul Must (seedet 3) - Bjorn Seguin, USA.
Bjorn Seguin fører 1-0 i indbyrdes opgør, da han helt tilbage i 2012 vandt i tre sæt over Raul.
Victor Svendsen - Thomas Rouxel, Frankrig ,Thomas nr. 87 og Victor nr. 114 på verdensranglisten.
Lasse Mølhede/Oliver Leydon-Davis (Højbjerg/NewZealand) - Kvalifikationspar.
Lasse Mølhede/Maria Helsbøl - Anton Kaisti/Jenny Nyström, Finland (seedet 7).