HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram




Bold- og tøjsponsor



Facebook



13.01.2018
Skuffende afslutning for VEB 2 og VEB 3

Det gik bestemt ikke VEB's vej i sidste runde af grundspillet. VEB 2 tabte 6-7 i udekampen mod Triton Aalborg. Det sender - via en femteplads - VEB's ligareserver i nedrykningsslutspillet. Havde vi vundet 7-6, var vi blevet nr. to. Så tæt var 3. division, pulje 4.

VEB 3 spillede bundkamp mod Gug 2 i Danmarksserien, og gæsterne fra Gug stillede noget alternativt op. Flere spillere var hentet op fra førsteholdet, og den tætte kamp i Skagen endte med en sejr på 9-4 til Gug.

Kampen bød på uventet dramatik, VEB's Lars Holst gled ind i en stolpe og pådrog sig en kæmpe bule i tindingen. Han blev frarådet at fortsætte. På dette tidspunkt førte Lars og Mitchell Maynard ellers 12-8 i første sæt.

Gugs Lasse Nørgaard Frandsen blev to gange ramt af en bold i øjet. Han måtte behandles, men kom efter en kort pause tilbage på banen.

På billedet ses Mitchell Maynard sammen med formand Jan R. Jensen. Mitchell vandt 17-21, 21-15, 21-11 over den tidligere FBK'er Christian Grøndahl Nielsen - en af de spillere, som var rykket op fra 3. divisionsholdet, hvor han ellers har spillet ALLE kampe i denne sæson. Flot af Mitchell.

I serie 1 vandt VEB 4 med 10-1 over Vrå/Jerslev 2 og slutter på tredjepladsen. VEB 5 tabte 3-8 til Brønderslev 3 og bliver nr. 7.




VEB's kampprogram i sæsonen 2025/2026:

Grundspillet:
Tirsdag 2. september
Skovshoved - VEB

Torsdag 4. september
VEB - Hvidovre

Tirsdag 30. september
VEB - Greve

Tirsdag 4. november
VEB - Højbjerg/Via Biler

Torsdag 6. november
Team Skælskør/Slagelse - VEB

Tirsdag 9. december
VEB - Værløse

Kampene hjemme mod Solrød Strand og ude mod Gentofte spilles i 2026. Datoerne fastsættes senere.

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen