HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



06.09.2018
Topmotiveret VEB-hold vandt 5-1 i Aarhus

Vendsyssel Elite Badminton leverede en topmotiveret præstation, da holdet torsdag aften besejrede AB Aarhus med 5-1 på udebane. Efter to runder ligger VEB på førstepladsen i Badmintonligaen med maksimumpoint og en kampscore på 11-1.

- Det er fantastisk. Jeg er stolt af de her spillere. De leverer gang på gang, siger VEB-træner Allan K. Nielsen.

Som ventet kunne Victor Svendsen (nr. 61 på verdensranglisten) ikke gøre noget ved Anders Antonsen (16). Efter et fint første sæt (17/21) var der klasseforskel i andet sæt (7/21). 1-0 til hjemmeholdet.

På banen ved siden af var VEB's Raul Must i problemer. Han tabte første sæt med 19/21 og var bagud 9/11 i andet sæt mod velspillende David Kim Kristensen. De medrejsende VEB-fans frygtede en 2-0-føring til hjemmeholdet, men VEB-spilleren var stærkest, som kampen skred frem og vandt 19/21, 21/14, 21/6. Den sejr virkede som en vitaminindsprøjtning.

I resten af kampen var VEB i teten, og spillerne udstrålede en gejst og spillelyst, som var det en OL-finale.

Den kun 18-årige hollandske debutant Debora Jille vandt 21/18, 21/18 over Trine Villadsen. Kampen var hele tiden tæt. VEB-spilleren fightede flot og opsøgte også heldet i flere situationer.

- Jeg er beæret over, at jeg fik chancen for at spille med på holdet. Jeg var nervøs i løbet af dagen, men ikke da først kampen gik i gang, fortæller Debora Jille.

Aftenens flotteste præstation leverede Cheryl Seinen og Robin Tabeling i mixeddouble. VEB-duoen, som er nr. 33 på verdensranglisten, besejrede de to englændere Jessica Pugh og Ben Lane (27) med 21/17, 21/19. Det var fjerde gang, at de to par mødtes, og det var første gang, at hollænderne trak det længste strå.

Nu var stillingen 3-1 til VEB, og det blev 4-1, da Clara Nistad og Yao Lei relativt enkelt vandt med 21/16, 21/14 over Anne Katrine Hansen og Emilie Furbo.

Jacco Arends og Zvonimir Durkinjak øgede til 5-1 med en sejr på 21/15, 20/22, 21/15 over Kasper Antonsen og Phillip Serup. Dermed revancherede VEB-parret sig for nederlaget til aarhusianerne i ligakampen senest i Arena Nord.

Efter to runder har VEB og Skovshoved maksimumpoint. Næste kamp er først 29. oktober, hvor VEB skal til Gentofte. 




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen