HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



03.10.2019
VEB tabte 3-6 i Skælskør - fem kampe blev tabt i tre sæt

Vendsyssel Elite Badminton tabte torsdag aften med 3-6 til de danske mestre fra Team Skælskør-Slagelse. Marginalerne var bestemt ikke med VEB i Skælskør.

Fem kampe blev afgjort i tre sæt, og VEB tabte alle fem efter ellers at have vundet første sæt. Det sjette nederlag skyldtes en skade.

Det så lovende ud, da VEB vandt første sæt i aftenens tre første kampe, men det blev til nederlag i alle tre kampe - i øvrigt uden den store spænding. Se alle resultater her.

Den kom til gengæld i de næste kampe. Victor Svendsen misbrugte tre matchbolde i andet sæt. To gange skete det ved at kikse "direktører" - altså oplagte smash højt oppe på banen. Av, av, av. Det gjorde ondt at være VEB-tilskuer. I tredje sæt førte VEB-spilleren 5-0 og 10-6. Victor Svendsen var på vinderkurs, men han blev aldrig venner med nettet i den vestsjællandske hal og tabte skuffende 21/19, 25/27, 18/21 til Luis Enrique Penalver. Et nederlag, som virkelig gjorde ondt.

På det tidspunkt havde Jan Ø. Jørgensen reduceret den sjællandske føring til 1-3 ved at besejre englænderen Toby Penty med 21/17, 21/16. Det havde været perfekt med endnu en reducering, for nærmest samtidig med Victors matchbolde førte Debora Jille overraskende 17-13 i tredje sæt over Ashwathi Pillai, men VEB's hollænder tabte desværre otte point i træk - og dermed kampen. Havde Victor vundet i andet sæt, ville presset på den unge TSS-svensker være øget betragteligt.

For at gøre ondt værre kunne Jacco Arends ikke spille herredouble. En knæskade generede VEB-spilleren så meget, at han måtte trække sig i første herreduoble med Robin Tabeling. Dermed var stillingen 6-1 til hjemmeholdet.

VEB undgik den store ydmygelse med sejre i to sæt til Cheryl Seinen/Christinna Pedersen og Zvonimir Durkinjak/Victor Svendsen.

Nederlaget betyder med det nye system, at vi får tre point, mens TSS øger pointkontoen med ni point.

Næste kamp er mandag 28. oktober i Arena Nord mod Greve.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen