HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



28.01.2020
Overraskende storsejr til afbudsramt VEB-hold

Vendsyssel Elite Badminton leverede tirsdag aften sæsonens flotteste indsats, da holdet for øjnene af 440 tilskuere i Sæby Fritidscenter besejrede topholdet Solrød Strand med hele 7-2 og dermed også snuppede tre bonuspoint.

- Vi har måske drømt om en sejr på 7-2, men realistisk ville vi være glade for en sejr på 5-4, så det er et vildt resultat, jubler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

VEB avancerede med den store sejr til tredjepladsen inden sidste spillerunde på mandag. De fire bedste skal spille om DM-guld, men stillingen i top 5 er meget tæt. Kun seks point skiller nr. 1 og 5, og der spilles jo om 12 point i hver kamp, så alt kan ske. VEB møder på mandag Skovshoved, der ligger nr. fire, på udebane.

Allan Kolbro Nielsen efterlyste kroatiske tilstande i Sæby Fritidscenter, som for første gang dannede ramme om en ligakamp i badminton, og det fik han faktisk. De veloplagte tilskuere gjorde reelt en forskel. Det erkendte Solrød-træner Jakob Poulsen.

- Jeg er meget imponeret over publikums opbakning. Det var tæt på kroatiske tilstande, og mine spillere var mærket af det, vurderede en ærlig Jakob Poulsen efter kampen.

Allan Kolbro Nielsen:

- Det var helt fantastisk og lige, hvad vi håbede på, men det hænger jo også sammen med, at spillerne leverede det, som de gjorde i aften. Det fik publikum til at shine.

Især i damedouble diskede VEB op med en gedigen overraskelse. Stjerneduoen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er optaget af Premier Badminton League i Indien, men i stedet gik Cheryl Seinen og Laura Sarosi ind og vandt 25/23, 23/21 over Emma Karlsson og Maiken Fruergaard, en af ligaens absolut bedste damedoubler.

Det havde ingen set komme. I andet sæt overlevede VEB-parret fire sætbolde. Ganske enkelt fantastisk.

VEB's satsning med at rykke Zvonimir Durkinjak over i anden mixeddouble sammen med Debora Jille. som normalt kun spiller damesingle, blev også en succes. De vandt 21/17, 21/23, 21/18 over Maiken Fruergaard og Søren Gravholt.

- Vi ramte plet med vores holdopstilling, men det er selvfølgelig nemt at sige bagefter, smilte Victor Svendsen.

Se alle kampens resultater her.

VEB har indtil videre tabt sine tre udekampe i denne sæson, mens alle tre hjemmekampe er blevet vundet. Vinder VEB med mindst 5-4 i Skovshoved er pladsen i FINAL4 hjemme.

- Det gør vi. Vi har, hvad der skal til, og vi har haft nogle gode snakke de seneste par dage. Det har tydeligvis hjulpet, siger Jan Ø. Jørgensen.

Ud over Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl manglede VEB også Kirsty Gilmour mod Solrød. Skotten er ligeledes i Indien. Trioen er heller ikke med mandag aften i Skovshoved.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen