HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



23.06.2020
Målet er, at Jan Ø. Jørgensen fortsætter i VEB

Målet er, at Jan Ø. Jørgensen fortsætter sin aktive karriere i Vendsyssel Elite Badminton, selv om Badminton Danmark i dag har offentliggjort, at den 32-årige VEB-spiller stopper på det Nationale Elite Træningscenter og dermed også landsholdet.

Jan Ø. Jørgensen døjer stadig med mén fra en hofteskade, og selvom han formåede at komme over sin hælskade i 2017, har skaderne gjort, at han har set sin drøm om at komme tilbage i verdenstoppen forsvinde.

- Jeg har ondt hver dag, så det har været rigtig svært, og nu holder jeg ikke til det mere, siger Jan Ø. Jørgensen til Badminton Danmark.

Privat flytter han til Tyskland sammen med sin kone, håndboldspilleren Stine Jørgensen, som fra næste sæson skal tørne ud for SG BBM Bietigheim. 

Så sent som mandag aften talte VEB's formand, Jan R. Jensen, med Jan Ø. Jørgensen.

- Vi har en fin dialog med Jan om hans fremtid i VEB. Vi ønsker at se Jan på banen i VEB-trøjen igen i den kommende sæson, hvor vores håb er, at han både på og uden for banen får en lige så stor betydning som i den forgangne sæson, men det er klart, at vi vil have en sikkerhed for, at Jan sportsligt og fysisk er klar til endnu en sæson på et højt niveau i Badmintonligaen. Det svar er Jan den eneste, som kan give os, og det er Jan heldigvis enig med os i, siger Jan R. Jensen.

Han forventer en endelig afklaring om Jan Ø. Jørgensens fremtid i VEB senest 15. juli.

Ifølge Badminton Danmark er det planen, at Jan Ø. Jørgensen slutter sin internationale karrieren med at spille et par turneringer i år og lave et definitivt karrierestop foran det danske publikum til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR i efterårsferien.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

Bronzekamp: 
Tirsdag 7. maj i Arena Nord
VEB - Team Skælskør-Slagelse
AFLYST - VEB vinder uden kamp

Grundspillet:

Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

DM-semifinale
Tirsdag 2. april:
Skovshoved - VEB: 5-2

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen