HOVEDSPONSORER
VEB’s kampprogram






Bold- og tøjsponsor



Facebook



16.03.2021
Stortalent skifter til VEB: Magnus vil vinde VM og OL

19-årige Magnus Johannesen skal i den kommende sæson repræsentere Vendsyssel Elite Badminton. Han blev i dag præsenteret på et pressemøde i Sparekassen Vendsyssel i Frederikshavn, hvor VEB også offentliggjorde, at Jan Ø. Jørgensen bliver assistenttræner for ligaholdet, når hans aktive karriere definitivt stopper efter Final 4 22.-23. juni.

Magnus Johannesen er ubestridt ét af de største talenter i herresingler i Danmark. Efter sommerferien flytter han permanent til København, hvor han skal træne fast på Badminton Danmarks Nationale Elite Træningscenter i Brøndby.

- Mit mål er at blive verdensmester og olympisk mester, fastslår den nybagte VEB-spiller med stor overbevisning og seriøsitet i stemmen.

Han har fået sin badmintonopdragelse i Brønderslev, men har de seneste sæsoner spillet for Triton Aalborg i 1. division. Nu ser han frem til at trække i VEB-trøjen og for første gang i karrieren at prøve kræfter med Badmintonligaen.

Magnus Johannesens største resultat til dato kom for 13 måneder siden, hvor han i DM-kvartfinalerne sensationelt besejrede Anders Antonsen i to sæt (21/11, 21/17). Efter den kamp lagde Antonsen ikke skjul på, at han var imponeret over den unge nordjyde.

Smilet var da også stort hos VEB's næstformand, Jacob Høyer Filt Juhl, da Magnus Johannesen i dag underskrev kontrakten.

- Vi er glade og stolte. Det er stort for os, at vi i næste sæson har to unge gutter fra Hjørring og Brønderslev i første og anden herresingle, udtaler Jacob Høyer Filt Juhl.

Han skyndte sig i samme åndedrag at sende en stor tak til de sponsorer, som har gjort det muligt at hente Magnus Johannesen til VEB og forlænge aftalen med Victor Svendsen. Det er ingen hemmelighed, at andre ligaklubber har vist stor interesse for de to vendelboer.

Cheftræner Allan Kolbro Nielsen mener, at Magnus Johannesen passer perfekt ind i VEB's trup og koncept.

- Vi har i dag en meget harmonisk trup, som er særdeles velfungerende. Jeg er sikker på, at Magnus bliver glad for sine nye holdkammerater, og det bliver fedt for ham at spille i Arena Nord med en masse nordjyske tilskuere, som ønsker ham alt det bedste, siger Allan Kolbro Nielsen.

Jan Ø. Jørgensen stopper som bebudet sin badmintonkarriere efter denne sæson, men på pressemødet annoncerede VEB, at han bliver assistenttræner i VEB.

- Jeg er virkelig faldet godt til heroppe og i VEB, og sammen med Allan ser jeg frem til en spændende sæson, hvor jeg kan give noget tilbage fra min mange år i topbadminton - især til Magnus og Victor, siger Jan Ø. Jørgensen.

Han havde sin gravide kone, håndboldspilleren Stine Jørgensen, med til Frederikshavn. Hun er sat til at føde tvillinger i midten af juni.




VEB's kampprogram i sæsonen 2023/2024:

DM-semifinale
Tirsdag 2. april kl. 18.30 på Krøyersvej:
Skovshoved - VEB

Evt. DM-finale 
Tirsdag 7. maj kl. 17.30 i Frederiksberghallerne

Grundspillet:
Torsdag 31. august:
VEB - Aarhus AB: 8-1

Tirsdag 19. september:
VEB - Værløse: 7-2

Fredag 22. september:
RSL Odense OBK - VEB: 5-4

Tirsdag 26. september:
VEB - Højbjerg/Via Biler: 6-3

Tirsdag 3. oktober:
Team Skælskør/Slagelse - VEB: 5-4

Tirsdag 7. november:
Skovshoved - VEB: 6-3

Torsdag 9. november:
VEB - Hvidovre: 8-1

Tirsdag 20. februar:
VEB - Solrød Strand: 6-3

Fredag 23. febraur:
Gentofte - VEB: 4-5

VEB's hjemmebane
Her træner VEB


Design and powered by IdeFA Gruppen